Danske curlingherrer får første sejr ved VM i Canada

Efter lutter nederlag i de tre første kampe ved curling-VM vinder Danmarks herrelandshold stort over Holland.

Danmarks kaptajn, Mads Nørgaard, (tv) dirigerer sine holdkammerater under lørdagens kamp mod Canada, der vandt 7-5. Natten til søndag fik Danmark sin første sejr i VM-turneringen, da Holland måtte lægge ryg til et nederlag på 5-14.

Danmarks kaptajn, Mads Nørgaard, (tv) dirigerer sine holdkammerater under lørdagens kamp mod Canada, der vandt 7-5. Natten til søndag fik Danmark sin første sejr i VM-turneringen, da Holland måtte lægge ryg til et nederlag på 5-14.

CALGARY:I fjerde forsøg lykkedes det natten til søndag dansk tid det danske curlinglandshold for mænd at hente en sejr ved VM i Calgary i Canada.

Holdet vandt 14-5 over Holland.

Danskernes første tre kampe endte alle med nederlag. Først til Norge, derefter til Skotland og lørdag til værterne fra Canada, der slog Danmark 7-5.

Danmark ligger nummer ti på verdensranglisten, mens Holland ligger nummer 14.

Holland er sammen med Tyskland, Sydkorea og Kina de eneste, der endnu ikke har vundet en kamp ved dette års VM.

Omvendt har Norge, Canada, Rusland og Schweiz indtil videre gjort rent bord i alle deres kampe.

I alt 14 lande deltager ved VM-turneringen. Alle møder alle, og til sidst går de fire bedste hold videre til et afsluttende medaljeslutspil.

De seks bedste nationer belønnes desuden med en plads ved næste års vinter-OL i Beijing.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.