Canada

Danske curlingkvinder er ude af guldkamp

Denmarks skip Lene Nielsen calls for sweepers during a play-off match against Canada at the World Womens Curling Championships in Esbjerg March 26, 2011. REUTERS/Bob Strong (DENMARK - Tags: SPORT CURLING). (Foto: BOB STRONG/Scanpix 2011)

Denmarks skip Lene Nielsen calls for sweepers during a play-off match against Canada at the World Womens Curling Championships in Esbjerg March 26, 2011. REUTERS/Bob Strong (DENMARK - Tags: SPORT CURLING). (Foto: BOB STRONG/Scanpix 2011)

Esbjerg, Lørdag /ritzau/ De danske curlingkvinder er ude af guldkampen ved VM efter et nederlag på 7-10 til Canada. De danske curlingkvinder tabte 7-10 til Canada og dermed er chancen for at nå i VM-finalen glippet. Trods nederlaget har danskerne stadig chance for at snuppe bronzemedaljer. Der skulle målebånd og en ekstra ende til, før sejren til Canada var en realitet. Danmark var få millimeter fra at sikre sig sejren i tiende ende, men canadiernes sten lå bedst, og så skulle der en ekstra ende til at afgøre kampen ved stillingen 7-7. I den ekstra ende var Canada stærkest, og selv om danskerne havde fordelen med at kunne sætte den sidste sten, så endte det alligevel med tre canadiske point og en flok slukørede danske spillere. Inden den spændende afgørelse havde Danmark og Canada skiftet med at tage føringen hele kampen, og det lignede en canadisk sejr, da de i ottende ende snuppede to point, så Danmark var bagud 5-6. Men i niende ende tog skipper Lene Nielsen ansvaret flot på sine skuldre og svarede igen med to danske point. Og så var danskerne igen foran med et enkelt point før sidste ende. Canada fik dog udlignet i tiende og sidste ende, og dermed skulle kampen ud i den ekstra ende, hvor det hele blev afgjort til canadisk fordel. Canada skal i den næste kamp møde Kina, og vinderen af den kamp er videre til VM-finalen, hvor Sverige allerede er kvalificeret. Danmark har stadig mulighed for at vinde bronzemedalje, men det kræver en sejr i holdets sidste kamp søndag klokken 10. /ritzau/