Danske curlinglandshold åbner EM med lutter nederlag

De første spillerunder ved EM i curling i Norge bød på skuffelser til både de danske herrer og kvinder.

De danske curlinglandshold er kommet skidt fra start ved EM i Lillehammer i Norge. På førstedagen tabte både herrerne og kvinderne til Italien. De danske kvinder tabte også deres anden kamp mod Skotland. (Arkivfoto).

De danske curlinglandshold er kommet skidt fra start ved EM i Lillehammer i Norge. På førstedagen tabte både herrerne og kvinderne til Italien. De danske kvinder tabte også deres anden kamp mod Skotland. (Arkivfoto).

LILLEHAMMER:Danmark har fået en dårlig start på EM i curling med nederlag til både herrerne og kvinderne på førstedagen af turneringen.

Kvindelandsholdet tabte begge sine kampe mod Italien og Skotland, mens herrelandsholdet måtte bøje sig for Italien.

Kvindernes første kamp i turneringen, der afvikles i Lillehammer i Norge, var mod Italien, som vandt 8-5.

Italien var foran 5-0, før det lykkedes Danmark at få reduceret til 3-5 og siden til 5-6, men tættere på kom danskerne ikke.

Holdets anden kamp mod Skotland forløb efter stort set samme mønster. Skotterne var i teten kampen igennem og vandt 8-2.

De forsvarende europamestre fra Sverige åbnede titelforsvaret med en sejr på 5-3 over Tjekkiet.

De danske curlingherrer fik som kvinderne en dårlig start med et nederlag på 1-9 til Italien.

Turneringen slutter den 27. november.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.