Danske F-16 fly hjem fra Kirgistan til Aalborg

To af de seks F-16 jagerfly, der har været Danmarks bidrag til kampen mod terror i Afghanistan, vender i begyndelsen af juli hjem fra Manas-basen i det nordlige Kirgistan. Om godt tre måneder følger resten af styrken efter.

Militær 24. juni 2003 17:38

Kampflyene har siden oktober sidste år fløjet daglige patruljer ind over Afghanistan for at beskytte styrker på landjorden, men ifølge den amerikanske operationsledelse er behovet for luftstøtte blevet mindre. Derfor sender både Danmark og Holland nu hver to af sine seks fly hjem. Indtil marts deltog også Norge i samarbejdet med seks F-16 jagere. Det reducerede dansk-hollandske bidrag fortsætter frem til udgangen af september. Indtil da vil der stadig være cirka 140 danskere på basen i Kirgistan. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...