Danske film i Toronto

Toronto 11. september 2002 08:00

En dansk og to dansk-støttede spillefilm deltager i en af verdens største filmfestivaler, Toronto International Film Festival, der slutter 14. september. De tre film er Susanne Biers "Elsker dig for evigt", Kristian Levrings engelsk-producerede "The Intended" og Lukas Moodyssons svensk-producerede "Lilya 4-ever". Kristian Levrings "The Intended" om et elskende par et gudsforladt sted i junglen i 20'ernes Malaysia er ifølge festivalens præsentation en "stort tænkt film". Kristian Levring har skrevet manuskriptet sammen med skuespilleren Janet McTeer, som også spiller en hovedrolle. Filmen er produceret af engelske Parallax Projekt Ltd og danske Produktionsselskabet. Svenske Lukas Moodysson's "Lilya 4-ever" udnævnes af festivalens tilrettelæggere til at være "en af de mest hjerteskærende film, som er kommet fra Sverige – måske hele Europa – i årevis." Den skildrer den 13-årige Lilyas kamp for at overleve på gaden i nutidens Rusland. Det Danske Filminstitut har støttet alle tre film. "Elsker dig for evigt" har modtaget fem mio. kr., "The Intended" knap 2 mio. kr. og "Lilya 4-ever" 3 mio. kr

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...