Fiskeripolitik

Danske fiskere boykotter EU-fiskeriaftale

Fiskerne mener ikke, at kravene kan omsættes til hverdagn på havet

ÅRHUS:Danske fiskere kan slet ikke leve op til de nye regler om torskefiskeriet, som EU's fødevareministre vedtog kort før jul, og som træder i kraft lørdag. Fiskerne ventes at boykotte de nye regler, der begrænser fangstmulighederne. Danmarks Fiskeriforening har sendt fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) et brev, hvor branchen fastslår, at det nye system med at genoprette torskebestanden dels gennem kvoter, dels gennem havdage ikke kan overføres i praksis til danske forhold. Formanden for fiskeriforeningen, Bent Rulle, siger til Ritzau, at foreningen har forståelse for, at danske fiskere vil boykotte det nye system. - Vi har fået meldinger om, at fiskere i andre EU-lande heller ikke vil følge de nye regler. Myndighederne i disse lande vil måske vaske hænder over for EU-Komissionen, men i praksis vil man ikke gøre noget over for fiskerne. Vi ønsker ikke igen at være klassens duks i EU, siger Bent Rulle. Umiddelbart har Danmarks Fiskeriforening ikke noget bud på, hvad fødevareministeren kan gøre - nationalt eller i EU. - Vi kan bare ikke påtage os et medansvar eller rådgive om systemet, siger Bent Rulle. I de senere år er danske fiskere efter anbefaling fra biologer og myndighederne begyndt at bruge større maskemål i redskaberne i bestræbelserne på at bevare fiskebestandene og undgå unødigt udsmid af fisk. Danmarks Fiskeriforening finder et helt uacceptabelt, at der nu indføres et system, som straffer anvendelse af større maskemål, da de fartøjer, der anvender de største maskemål, tildeles færrest havdage, hedder det i brevet til Fischer Boel. Umiddelbart har Danmarks Fiskeriforening ikke noget bud på, hvad fødevareministeren kan gøre - nationalt eller i EU. - Vi kan bare ikke påtage os et medansvar eller rådgive om systemet, siger Bent Rulle. I de senere år er danske fiskere efter anbefaling fra biologer og myndighederne begyndt at bruge større maskemål i redskaberne i bestræbelserne på at bevare fiskebestandene og undgå unødigt udsmid af fisk. Danmarks Fiskeriforening finder et helt uacceptabelt, at der nu indføres et system, som straffer anvendelse af større maskemål, da de fartøjer, der anvender de største maskemål, tildeles færrest havdage, hedder det i brevet til Fischer Boel.