Danske golfstjerner falder tilbage i Paris

Både Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen faldt tilbage ved European Tour-turneringen Open de France.

Danske golfstjerner falder tilbage i Paris

Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen faldt begge tilbage i topstriden ved European Tour-turneringen Open de France i Paris.

Den danske duo lå på en delt andenplads inden lørdagens tredje runde, men en række spillere overhalede dem.

Værst gik det for Thomas Bjørn med en runde på 73 slag, tre over par. Dermed er Thomas Bjørn på en delt ottendeplads tre slag fra førstepladsen. Den deler nordirske Graeme McDowell og Richard Sterne fra Sydafrika.

Søren Kjeldsen følger bedre med i topstriden trods sin runde i to slag over par. Kjeldsen er netop kun to slag efter den førende duo.

Anders Hansen, som førte efter første runde, fortsætter sin tur nedad i den samlede stilling. Han er nu delt nummer 54 - blandt andet sammen med Morten Ørum Madsen.

Søren Hansen er den sidste dansker i finalerunderne og er inden søndagens sidste udfordring på en delt 41.-plads.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.