Håndbold

Danske håndboldkvinder slår Norge i testkamp

Norge blev slået 28-24 i en testkamp, da det danske kvindelandshold i håndbold lørdag var i aktion.

Klavs Bruun Jørgensen og resten af det danske kvindelandshold i håndbold har i ugens løb trænet sammen med Norge. (Arkivfoto)

Klavs Bruun Jørgensen og resten af det danske kvindelandshold i håndbold har i ugens løb trænet sammen med Norge. (Arkivfoto)

STAVANGER:De danske håndboldkvinder kom lørdag aften bedst ud af en testkamp mod Norge.

Her vandt Klavs Bruun Jørgensens tropper 28-24 i Stavanger efter at have været foran 11-10 ved pausen.

Kampen markerede afslutningen på en træningssamling på landsholdet, der blev indledt mandag, og som også bød på en fællestræning med nordmændene torsdag.

- Jeg synes, at vi spillede en rigtig fin kamp. Der var selvfølgelig et par tekniske fejl hist og her, men overordnet er jeg meget tilfreds, siger Klavs Bruun Jørgensen på Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside.

- Vi lykkedes med mange af de ting, som vi har arbejdet med både forsvarsmæssigt og angrebsmæssigt, hvilket ikke kun gjorde sig gældende i kampen i dag, men også i vores samtræning med nordmændene i torsdags.

Næste gang, kvindelandsholdet mødes til en træningssamling, er i slutningen af september i Vejle.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst