Danmark

Danske kvinder blandt de mest ligeberettigede i verden

LONDON:Kvinderne i de nordiske lande er længst fremme, når det gælder ligeberettigelse i forhold til mænd, viser en undersøgelse, der mandag blev offentliggjort af Verdens Økonomiske Forum (WEF). Undersøgelsen omfatter 58 lande, og på de fem første pladser ligger Sverige, Norge, Island, Danmark og Finland. Egypten ligger i bunden af undersøgelsen, mens Tyrkiet, Pakistan, Jordan og Sydkorea følger efter. I undersøgelsen har WEF bl.a. lagt væk på økonomisk og politisk deltagelse i samfundet samt uddannelse og sundhed. /ritzau/AFP