Danske lodser advarer mod privatisering

Regeringens planer undergraver sikkerhed, økonomi og miljø, frygter kaptajner og lodser

Alt for store samfundsmæssige interesser står på spil til, at lodsens arbejde bør overlades til markedskræfterne, mener de danske lodsers organisation, der advarer mod privatisering. Her er lods Ole Riis, Danpilot, Skagen, på vej ombord på den norske kemikaletanker ”NCC Jouf” ud for Skagen en decembernat. Arkivfoto: Peter Broen

Alt for store samfundsmæssige interesser står på spil til, at lodsens arbejde bør overlades til markedskræfterne, mener de danske lodsers organisation, der advarer mod privatisering. Her er lods Ole Riis, Danpilot, Skagen, på vej ombord på den norske kemikaletanker ”NCC Jouf” ud for Skagen en decembernat. Arkivfoto: Peter Broen

KØBENHAVN:Efter flere års tilløb har forsvarsministeren fremlagt et forslag til en ny lodslov, der både åbner for privatisering og salg af det danske lodsvæsen, og for at udenlandske lodser kan arbejde i danske farvande. Men Statens Lodsvæsen er slet ikke klar til salg, og en vedtagelse af forslaget bliver dyrt - både sikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Det frygter organisa-tionerne Søfartens Ledere og Danske Lodser. De mener, at forsvarsminister Søren Gade (V) vil sætte gang i en privatiseringsproces som er ”uigennemtænkt”. Som forslaget ser ud nu, skal private virksomheder kunne tilbyde lodsservice i danske havne og regionale farvande uden pligt til at opretholde eller betale til forsyningspligt af mindre skibe og farvande. Ifølge formanden for Danske Lodser, Stig D. Thomsen, så viser forslaget, at hverken Forsvarsministeriet, som ”ejer” af Statens Lodsvæsen, eller Farvandsvæsenet med ansvar for drift og tilsyn ved ret meget om den forretning, de driver. Regning til skatteyderne - Private firmaer får lov til at gå ind i markedet, der hvor der er gode penge at tjene. Men de samme firmaer skal ikke være med til at sikre, at alle skibe overalt i danske farvande kan få lods. Den pligt kommer alene til at hvile på Statens Lodsvæsen, siger Stig D. Thomsen og peger på, at regningen for det vil ende hos skatteyderne. Betalingssystemet er i dag tilrettelagt sådan, at et stort tankskib betaler eksempelvis 30.000 kroner for anløb af havnen i Esbjerg, mens en lille coaster betaler omkring 1500 kroner for lodsbetjeningen til samme havn. Men ydelsen er i store træk den samme, og systemet sikrer, at det store tankskib er med til at betale for den billigere pris til coasteren. Lodserne frygter, at nye private lodsoperatører vil gå efter de store skibe og de store beløb, for så at lade mindre sejle deres egen sø. Lodsvæsnet er en selvfinansierende statslig virksomhed med en årlig omsætning på cirka 250 millioner kroner. Lodsvæsnet indbragte sidste år et overskud på 15 millioner kroner. I 2000 kulegravede Rigsrevisionen Lodsvæsnet og pegede en lang række problemer omkring organisation, regnskab og økonomistyring ud. I 2002 tog Konkurrencestyrelsen fat på en undersøgelse af Lodsvæsnet og anbefalede efterfølgende, at området skulle udsættes for fri konkurrence. Et udvalg har siden kigget på området, og nu har Søren Gade så fremlagt et forslag Forslaget åbner også for brugen af udenlandske lodser i de indre danske farvande og havne. Det er ifølge Fritz Ganzhorn, sekretariatschef i Søfartens Ledere, utænkeligt i andre EU-lande. - Regeringen går enegang med dette lovforslag. Skal der være fri og lige adgang for alle, skal der opstilles klare krav om sproglig kunnen og erfaring med det pågældende farvand. Lodsen og de landbaserede myndigheder arbejder tæt sammen, og det skal de også kunne fremover. Ellers går vi på kompromis med sikkerheden, siger Fritz Ganzhorn. /ritzau/