EMNER

Danske mælkebønder er de største

{ ÅRHUS: De danske mælkeproducenter har vokseværk. EU-Kommissionens statistik for kvoteåret 2005-06 viser, at den danske gennemsnitskvote var 750.000 kg pr. bedrift, mens den tilsvarende var 741.000 kg i Storbritannien. Dermed er Danmark for første gang størst blandt de gamle EU-lande, oplyser Mejeriforeningen. Længere nede på listen følger Holland og Sverige med henholdsvis 494.000 kg og 375.000 kg. De største bedrifter i de ti nye EU-lande findes i Slovakiet, hvor landets blot 740 bedrifter i gennemsnit har 1,358 mio. kg kvote. Her var produktionen tidligere statsejet. Nu er hovedparten privatiserede – heraf en del via udenlandsk kapital.