Videregående uddannelser

Danske minisatellitter klar til afrejse

København, tirsdag /ritzau/ Grafik følger -- -- Danmark er atter på vej ind på rumfartens landkort, hvor satellitten Ørsted allerede har sat sit aftryk. Denne gang skal Danmark i rummet med hele to satellitter på én gang - om end de er ultrasmå og langt fra de ambitioner, der lå bag Ørsted-satellitten. De to danske mini-satellitter er faktisk de mindste satellitter, der hidtil er sendt op. De er bygget ved to danske universiteter, hvor omkring 100 studerende i disse dage venter spændt på opsendelsen den 30. juni. De to småfyre er bygget på henholdsvis Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Den nordjyske satellit har monteret et kamera og skal blandt andet affotografere det danske land fra oven, mens DTU-satellitten med sig har en lang tråd, som skal rulles ud i rummet og bringe satellitten ned fra sit kredsløb. Studiesatellitterne er egentlig led i et internationalt projekt, der bygger på en amerikansk idé. I USA har man på et teknisk universitet udviklet et satellitsystem med navnet "Cubesat". Tanken er at byggen en række små, ensartede satellitter, som kan sendes billigt til vejrs. Hver satellit må højst veje et kilo og måle 10 centimeter på hver led. På den måde kan satellitterne presses flere styk ned i et rør om bord på en raket. Med den lave vægt kommer de små satellitter billigt med som ekstraudstyr i forhold til rakettens egentlige last, som typisk er større satellitter. Inden for de gældende mål er det så op til de studerende at udnytte rammerne. Projekterne skal ikke direkte sammenlignes med andre videnskabelige satellitter, fordi de små satellitter har et andet formål. - Succeskriteriet har fra starten været at undervise de studerende i at bygge satellitter og handler ikke så meget om forskning, siger Rafal Wisniewski, lektor ved Aalborg Universitet. I det nordjyske projekt har omkring 50 studerende været involveret i projektet - nogle mere end andre. I de senere måneder, hvor projektet skulle bindes endeligt sammen, har en håndfuld studerende stået for opgaven - men så til gengæld på mere end fuld tid. Ifølge Rafal Wisniewski har projektet, der har strakt sig over omkring to år, haft en række kvaliteter. Først og fremmest er det noget særligt for de studerende at være samlet så mange og på tværs af fagområder for at udføre et projekt fra start til slut. - De studerende har skullet lave noget uden at vide meget på forhånd. De har skullet lære både teori og praksis, snakke med andre ingeniører, snakke med virksomheder om indkøb af dele til projektet samt overveje, om det var bedst at lave ting selv eller købe dem inden for det budget, der var til rådighed, siger Rafal Wisniewski. De studerende ved Aalborg Universitet studerer ikke på en egentlig "rumfartslinie" for civilingeniører, men på et fagområde, der hedder "autonome intelligente systemer", hvilket også kan indbefatte arbejde med for eksempel skibe eller fly. - De studerende er nok blevet specialister inden for rumfart, men de kan også bruge deres viden på andre systemer. Rent indholdsmæssigt adskiller rumfart sig egentlig ikke fra at bygge en bil eller en smart vaskemaskine, siger Rafal Wisniewski. Trods det meget arbejde, der for nogle studerende har mundet ud i syvdagesuger i det meste af et år, er der mod på mere. Fra de unges side er universitetet opfordret til at gentage projektet, og et nyt satellitprojekt er på vej på Aalborg Universitet. - Det har været en kæmpestor motivationsfaktor at arbejde med noget så spændende og noget, som skal sendes op med en stor raket. Det har også været en stor faglig udfordring. I modsætning til et normalt projekt, hvor tingene bare skal virke nogenlunde, så skal vi være sikker på, at alt virker 100 procent, når vi skal sende en satellit i kredsløb om Jorden. Det har vi lært ufatteligt meget af, siger Lars Alminde, civilingeniørstuderende ved Aalborg Universitet. Han fremhæver, at en satellit består af en række delsystemer, der skal fungere sammen. Ved konstruktionen kræver det, at en række grupper arbejder sammen og kommunikerer, siger han. På den led er de studerende blevet styrket tværfagligt, når områder som mekanik, elektronik og software-ekspertise skal finde sammen om de samme ti gange ti centimeter. De to danske minisatellitter, der ved opsendelsen fra Plesetsk i Rusland får selskab af tre lignende fra andre lande, har kostet i omegnen af en million kroner stykket. Det er en meget lav pris for en satellit, og parterne i projektet vil ikke udelukke, at de ekstreme krav til at holde alt i miniatureformat kan brede sig til den øvrige rumfart - og måske i øvrigt finde anvendelse i andre brancher også. Den københavnske satellit, der er udviklet af ca. 70 studerende ved DTU, har måttet give afkald på et kamera, som ellers var med i planerne. Det vigtigste videnskabelige formål bliver herefter at udrulle en 500 meter lang tråd, som skal være i stand til at bremse satellitten ned og hente den ned fra sit kredsløb. På den måde håber de studerende at kunne bidrage til en mindsket forurening i rummet. - Rumskrot er et stort problem. En satellit som vores kan holde sig i kredsløb i op til 1000 år, før den falder ned. Det betyder, at man ved opsendelser i fremtiden hele tiden skal tage hensyn til, at man kan risikere at støde på nogle gamle oldfund, der cirkler rundt, siger Niels Holmgaard Andersen, stud. polyt. ved DTU. DTU-satellitten skal rulle den 500 meter lange tråd ud, så tråden kan tiltrække elektroner, der lokkes til af den positivt ladede satellit. Ved at kortslutte strømmen, der skabes i tråden, kan man trække energi ud fra satellittens bevægelsesenergi. I teorien skulle det virke, men andre har forsøgt det uden held. - Deres problem har været at få tråden rullet helt ud. Der forsøger vi med en ny metode, hvor vi har tråden viklet op på en rulle, som vi sender ud fra satellitten, siger Niels Holmgaard Andersen. Håbet for folkene bag minisatellitterne er blandt andet, at de skal sætte mere fokus på det kreative arbejde, der også er en del af det tekniske og naturvidenskabelige område. For en del af de studerende har projekterne bekræftet dem i lysten til at arbejde videre med rumprojekter - men dog næppe i Danmark, hvor den danske regerings vilje til at bruge penge på området ikke imponerer. - Mulighederne er meget begrænsede i Danmark, så i første omgang vil flere af os studere videre i udlandet. Jobmulighederne er bedre i europæisk sammenhæng, siger Lars Alminde, Aalborg Universitet. Han undrer sig over den manglende vilje til at satse på området, fordi der i forbindelse med rumprojekter er tale om meget kompetencegivende opgaver, der involverer mange parter og stiller høje krav til deltagerne. - Der er tale om jobtyper, der er langt fra samlebåndet, og netop af en type, som vi gerne vil have i Danmark, siger Lars Alminde. /ritzau/