Danske præster vil lukke kirker

Hvorfor skal vi bruge millioner af skattekroner på tomme kirker? Det skal vi heller ikke, siger en stor del af landets provster.

EMNER 10. oktober 2006 10:54

Hver fjerde provst er klar til at lukke kirker nu - og størstedelen synes, det skal overvejes, om tomme kirker skal omdannes, så de kun åbner ved særlige højtider. Det viser 24timers rundspørge til landets 111 provster. Menighedsrådenes udgifter er vokset stærkt i de sidste 10 år, selv om stadig færre er medlem af folkekirken. Ingen holder styr på besøgstallene i kirkerne, men 24timers rundtur til tilfældige kirker i søndags viste meget lille interesse for Guds ord. I en forstad til Kolding gik 16 i kirke, 180 - heriblandt to dåbsselskaber - gik i domkirke i Aalborg, og en kirke i København trak 26. Halvdelen var til barnedåb. Det er ingen hemmelighed blandt provsterne, at kirkerne ofte er så tomme, at gudstjenester må aflyses. "Det er dyrt og ikke særlig festligt at holde gudstjeneste for tre tilhørere," siger provst Arne Mumgaard fra Aalborg Budolfi Provsti. Kirkelukninger er mildt sagt sjældne. I de sidste 25 år har menighedsrådene lukket to kirker i Danmark. Der er til gengæld bygget 51 nye.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...