Aalborg

Danske rekorder af Aalborg-talenter

BERLIN: Aalborg Bueskyttelaug har nye talenter på vej mod toppen. Det beviste tre juniorer fra klubben ved det europæiske Grand Prix i Berlin, hvor Jakob Ruud Poulsen, Franz Jakobsen og Kasper Pedersen bl.a. brillerede med en dansk holdrekord. Individuelt nåede Jakob Ruud Poulsen længst med en kvartfinaleplads, og undervejs satte han dansk rekord i en eliminationsskydning med 158 point, ligesom hans score i den indledende runde, 606, var til rekordbogen. Franz Johansen kom blandt de bedste 16 ved stævnet og var med 157 point i eliminationsskydningen ligeledes over den danske rekord, inden han blev overgået af Jakob Ruud Poulsen. Kasper Pedersen nøjedes med én sejr i de afsluttende runder, hvilket gav en slutplacering blandt de 32 bedste. Hos compoundskytterne var Danmark aldeles suveræn. Mads Nørgaard, Roskilde, Martin Damsbo, Brande, og Andreas Andersen, Broby, besatte de tre første pladser i nævnte rækkefølge og forbedrede USA's verdensrekord for hold. abel