Danske selskaber satser på Indien

Dansk ekspertise i vand kan hjælpe tørstige indere

Flere store danske virksomheder rejste mandag på fælles tur til Indien, hvor de håber at opnå vigtige ordrer i forbindelse med dansk ekspertise inden for vand. Det kan både være via vandrensning, bedre pumper, nedbringelse af vandtab eller træning af lokale indiske teknikere. Med på rejsen er virksomheder som Cowi, Danfoss og Grundfos. Det indisk-danske samarbejde er resultatet af en aftale mellem Danish Water Forum og det indiske industrikonglomerat Tata. - Indien vil de kommende år opleve stigende efterspørgsel efter rent drikkevand, rensning af spildevand og tilpasning til klimaforandringer. Her har Danmark rigtig god erfaring, og jeg håber, at dansk teknologi kan være med til at løse nogle af udfordringerne, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Det dansk-indiske samarbejde er en udløber af Partnerskabet for Vandteknologi til Indien under Miljøministeriet, der også deltager på rejsen./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.