Danske seniorordninger er rent til grin

De ældre medarbejdere vil gerne arbejde længere, men føler sig skubbet ud af arbejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening afviser kritikken, men kun hver 10. private arbejdsplads har en seniorpolitik.

Ældreforhold 9. september 2008 00:49

Terminerne er betalt og børnene flyttet hjemmefra. De 55-64-årige er klar til at nyde livets efterår med børnebørn, rejser og aftenskole. Men mange vil også gerne fortsætte med at arbejde, til de når pensionsalderen. Alligevel stempler de arbejdslystne ældre ud på stribe og går på efterløn, når de kommer op i 60'erne. - Mange ældre vil gerne arbejde længere, men føler sig skubbet ud. De savner anerkendelse, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Erhverv Karin Steincke Kjemtrup. Problemet er interessant i en tid, hvor arbejdsgiverne skriger på ekstra hænder, og hvor politikkerne diskuterer, hvordan vi kan få folk til at blive længere. Ser godt ud på papiret Paradoksalt nok er det de offentlige arbejdspladser, der er bedst til at gøre noget for at fastholde det grå guld, mens det især er det private erhvervsliv, der har tomme kontorstole stående. Ifølge en rapport fra SFI har hver anden offentlige arbejdsplads en seniorpolitik, mens det kun gælder hver tiende private arbejdsplads. Derfor peger både Ældre Sagen Erhverv, professor Per H. Jensen og flere politikere på, at danske arbejdspladser skal blive langt bedre til at udforme seniorpolitikker. Og det skal være nogle, der ikke blot ser godt ud på papiret, men rent faktisk virker. De skal signalere, at virksomhederne sætter pris på det grå guld, og tilbyde seniorordninger med individuelle løsninger med fleksible arbejdstider, andre arbejdsopgaver eller nedsat tid i takt med, at de grå hår springer frem. - Sammenlignet med Sverige og Norge er selv de bedste herhjemme helt til grin, siger Per H. Jensen. Han har netop afsluttet et større forskningsprojekt om fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet Norge og Sverige kan I Norge og Sverige har man igennem årtier haft fokus på at holde alle arbejdsgrupper i beskæftigelse, deriblandt de ældre. Det har betydet, at de har nogle meget mere avancerede og individuelle tilbud at gøre brug af. Samtidig er arbejdsgiverne i vores nabolande gennem mange års øvelse blevet bedre til at lytte og tage hensyn til seniorernes ønsker og formåen Karin Steincke Kjemtrup skæver misundeligt til vore skandinaviske søsterlande. - Havde vi dog bare gjort det herhjemme med lærerne og sygeplejerskerne for fem-ti år siden, var der utroligt mange, der var blevet, siger Karin Steincke Kjemtrup. Hun mener, at virksomhederne bør gribe ind langt tidligere, end de gør i dag, hvis de vil fastholde det grå guld. Allerede fra de er 45 år, skal arbejdsgiveren være meget opmærksom. - Fra slutningen af 40'erne begynder mange at stå af, hvis de ikke får efteruddannelse, kompetenceudvikling. Det er vigtigt, at man som virksomhed sender et signal om, at man gerne vil fastholde den ældre medarbejder. En redningsaktion Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser man kritikken fuldstændig og henviser til den rekordlave arbejdsløshed. Og i en tid med mangel på arbejdskraft er der god plads til de ældre på arbejdspladserne. Men det er ikke det samme som en fremadsynet seniorpolitik. - Lige nu er man ude i en redningsaktion, siger Karin Steincke Kjemtrup. - De ældre skal fastholdes, fordi de er ressourcerige. Ikke fordi der er mangel på arbejdskraft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...