EMNER

Danske soldater billigst i drift

KØBENHAVN:Danske udsendte soldater koster færre skattekroner end deres britiske og norske kolleger. Mens en dansk soldat trækker 14,6 mio. kr. ud af statskassen, koster britiske og norske soldater henholdsvis 27,8 mio. kr. og 37,5 mio. kr., skriver dagbladet Information. Den nye opgørelse er udarbejdet af konsulentbureauet McKinsey & Company for den danske Forsvarskommando. Ud af forsvarets små 15.000 militært ansatte er omkring 1300 soldater konstant udsendt, og det er procentuelt langt flere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig har Danmark et langt mindre forsvarsbudget målt på bruttonationalproduktet, BNP. Selv om det danske forsvar er spændt særligt hårdt for, er tendensen den samme i hele Europa, siger forskeren Bastian Giegerich, der forsker i europæisk sikkerhedspolitik for den anerkendte britiske tænketank International Institute for Strategic Studies./ritzau/