EMNER

Danske Spil i pågående markedsføring

Sender salgsbrev ud til 400.000 danskere for at få dem til at tegne et Plus abonnement på Lotto.

Nordjyderne er ikke fedtede. De deler gerne millionerne med kollegerne. Arkivfoto

Nordjyderne er ikke fedtede. De deler gerne millionerne med kollegerne. Arkivfoto

Har du i de seneste dage modtaget et brev fra Danske Spil med det forjættende spørgsmål "Må heldet forfølge dig hver eneste uge?". Kan du svare ja, så er du blevet armt af første bølge i den statsejede spilgigants nyeste markedsføringspåfund. I brevet opfordres modtagerne til at tegne et Plus abonnement på Lotto. Denne form for abonnement betyder, at betalingen for de spillede rækker hver uge automatisk bliver trukket på kundens bankkonto via betalingsservice. - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er blevet ramt af tilbagegang på flere af vores områder, herunder Lotto, fortæller informationschef Thomas Rørsig fra Danske Spil. Vil skaffe flere kunder Formålet med den nye, såkaldte direct mail-kampagne er i følge informationschefen at modvirke dette fald og skaffe flere trofaste Lotto-kunder. Salgsbrevet er i første omgang blevet sendt til 400.000 danske adresser baseret på telefonbogsdata. Thomas Rørsig fortæller, at Danske Spil har forsøgt kun at ramme voksne danskere med brevet. - Men vi må indrømme, at der har været enkelte svipsere, hvor børn har fået brevene, men de kan ikke indgå aftale om et Plus abonnement, fortæller han. Skaber ikke ludomaner På Center For Ludomani mener leder Michael Jørsel, at Danske Spils seneste markedsføringsinitiativ er pågående. - Brevet skal selvfølgelig sælge drømmen om at vinde og dermed øge omsætningen, selvom risikoen for at blive ramt af et lyn statistisk set er meget større end chancen for at vinde i Lotto, siger Michael Jørsel, der personligt finder denne form for markedsføring irriterende. Men han vil alligevel ikke kritisere Danske Spil for på denne måde at skabe ludomaner. - Ludomaner skal have udløst spændingen hurtigt, og derfor går de ikke efter spil som Lotto, men efter spilleautomater, roulette, poker, oddset og lignende spil, siger Michael Jørsel.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk