Danske styrker til Irak

Forsvarsminister Jensby parat til at sende 250 fredsbevarende soldater til Irak lige efter krigen.

Militær 6. april 2003 08:00
AALBORG: Lige så snart det sidste irakiske skud har genlydt i Bagdads gader, skal freden genoprettes. Og det skal danske soldater efter al sandsynlighed være med til. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) forestiller sig, at Danmark sender en styrke på 200-250 mand fra Den Danske Internationale Brigade (DIB). - Vi overvejer i regeringen, hvorledes vi i en årrække kan bidrage med en fredsbevarende styrke, som vi har gjort det på Balkan. Hvis man skal tale om et bidrag, som både består af soldater, som beskytter den humanitære enhed, som sendes ud, og en civil militærbistand, som skal være med til at bygge op, så er mit skøn 200-250 mand. Det præcise bidrag kommer først på plads, når de forskellige muligheder er undersøgt til bunds, påpeger Jensby. Men er det realistisk at gå fra at være krigsførende part til at være dem, der skal sikre freden i samme område? Ja, det er, lyder svaret fra den tidligere forsvarsminister og indtil sidste år øverste ansvarlige for NATO's administration i Kosovo, Hans Hækkerup. I Kosovo var NATO både den krigsførende part, og den fredsbevarende styrke bagefter, og det gik fint. - Der er helt sikkert brug for en stabiliseringsstyrke efter krigen i Irak, fordi man meget vel kan risikere spændinger mellem kurdere, shia- og sunni-muslimer, derfor er det klogt, at der er militær til stede, siger Hans Hækkerup. I stik modsatte retning peger de seneste udmeldinger fra EU. Her har især den danske udviklingskommissær, Poul Nielson, advaret mod at blande den militære og humanitære indsats sammen i Irak. Den melding møder hovedrysten hos forsker ved Institut for Internationale Studier, Mikkel Vedby Rasmussen. - Det strider mod læren i det tidligere Jugoslavien, hvor resultatet af den skarpe adskillelse faktisk ikke gik særlig godt, fordi den ene ikke vidste, hvad den anden hånd gjorde. Det er ekstremt svært at skille de to ting ad, især i en situation hvor man lige har været igennem en krig,. Her er det kun militæret, der kan stille det nødvendige antal lastbiler til rådighed, fordi det er den eneste organiserede myndighed i landet. Mikkel Vedby Rasmussen peger også på problemet med at få stablet et ordentligt samfund på benene, hvis der ikke er sikkerhed. Og hvor svært det er at få den lokale befolkning til at acceptere tilstedeværelsen af en sikkerhedsstyrke, hvis den ikke også samtidig kan levere nogle basale nødvendigheder som rent vand og mad. Det er lektor i international politik ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, enig i. - Velviljen blandt irakerne afhænger i høj grad af, hvordan styrken optræder i området, og om befolkningen kan mærke en forskel. Jeg tror, de er trætte af krig og af at leve på en sten, så selvom de nok ikke er vilde med, at det er amerikanere og englændere, som er der, er det sikkert ikke så tosset alligevel, hvis de rent faktisk får det bedre. Peter Viggo Jakobsen sammenligner med de bosniske serbere, som absolut ikke så NATO som de store befriere i sin tid, men alligvel udeblev problemerne. Primært fordi ingen turde stille sig op mod den magt, som NATO repræsenterede. På samme måde vil det være vigtigt at statuere i Irak, at der er tale om en stærk militærmagt, som vil slå hårdt ned på angreb fra befolkningen. Problemer vil til gengæld opstå, hvis det ikke lykkes at stable et irakisk styre på benene og forbedre irakernes forhold. - Så vil irakerne blive trætte af dem og begynde at se dem, som en besættelsesmagt. Men det vil ikke ske de første seks måneder, mener Peter Viggo Jakobsen.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...