Danske syng med hits i Skørping

Så er FREMS VENNER igen klar til at præsentere et af Danmarks mest populære live-navne, nemlig cd aktuelle Dodo & The Dodo"s.

Koncerten som er i forbindelse med en lille efterårsturne, som opfølgning på deres nye album ”6”, finder sted Skørping Idrætscenter 24. oktober. Musikmæssigt er ”6” umiskendeligt Dodo & The Dodo"s: Dansk poprock ”fra den mere sofistikerede del af spektret”, som det hedder i Politikens Rock Leksikon. Men med en moderne lyd og med inspirationer fra country, guitarrock og ambient. Dodo & The Dodo"s består som altid af: Dodo Gad : Vokal, Jens Rud: Vokal & guitar, Steen Christensen: Guitar, Lars Thorup: Trommer & percussion og Anders Valbro: Rytme & slide guitar.