Danske vandløb en ren succes

Laks og ørreder er begyndt at stortrives i åer og bække, hvor de kan overleve ved egen hjælp

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

småbeløb har gjort en kæmpe forskel for vandløbene. Der er især sat ind på at fjerne opstemninger, som har forhindret fiskene i at vandre og på at lægge grus og sten ud til gydebanker. Foto: Finn Sivebæk,Scanpix

Laksen står på spring herhjemme til igen at klare sig selv helt uden hjælp fra menneskers udsætninger af opdrættet yngel. Det er ét af resultaterne af de seneste års fiskepleje og naturgenopretning af landets 64.000 kilometer vandløb. Også den særligt miljøfølsomme ørred er begyndt at stortrives i flere og renere bække og åer. Og alt sammen i en grad, så både statens biologer og Danmarks Naturfredningsforening kalder miljøindsatsen for en regulær succeshistorie i modsætning til den betingede succes, som de hidtidige tre vandmiljøplaners tiltag har været for søer, fjorde, havet og grundvandet. Her er forureningen fra kvælstof ganske vist halveret i de første to vandmiljøplaner, sådan som planlagt. Men vandmiljøet lider stadig under for meget kvælstof. Og udledningsmålene for fosfor fra landbruget er ikke nået. Miljøministeriet skønner, at der skal ekstra 14 milliarder kroner til Vandmiljøplan IV over de næste 20 år for at nå de nye mål. Naturgenopretning Til sammenligning har småbeløb gjort en kæmpe forskel for vandløbenes vedkommende alene. Der er især sat ind på at fjerne opstemninger, som har forhindret fiskene i at vandre op og ned af strømmen og på at lægge grus og sten ud til gydebanker. Også de seneste års tilbageføring af udrettede vandløb til deres naturlige sving har skabt bedre livsbetingelser for fiskene. - Når man skaber gode rammer for fiskene, så tager de det til sig. Så kvitterer både laks og ørred ved selv at reproducere bestanden, siger specialkonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser). I modsætning til søer er de rindende vande meget selvrensende for kvælstof, fosfor og anden forurening. Og siden miljøet blev til en sag, flyder åerne ikke længere med kødaffald fra slagterierne eller farver fra garnindustrien, ligesom også landbruget kun ved uheld med gylletankene gør vandløbene til kloak. Laksen i Skjern Å Den seneste, gode nyhed står laksen for i Skjern Å, hvor den endnu overlevende, oprindelige stamme har levet længe før, der kom mennesker til Danmark. Her har DTU Aqua netop opgjort bestanden til 3000 laks i 2008 mod de kun 50-100 laks, der var i 1980'erne. Bestanden har været holdt kunstigt i live med store udsætninger af opdrættet yngel. Skov- og Naturstyrelsen har som mål, at 1000 af de hunlaks, der gyder i Skjern Å, stammer fra den vilde bestand. - Vi er ikke i mål endnu, men vi er så tæt på som aldrig nogen sinde, siger seniorforsker Anders Koed fra DTU Aqua. Der er også mange laks i Ribe og Varde åer samt Storåen. Men de fleste af dem er opdrættede fisk, mens vildlaksen har trange kår, fordi dambrug og andre opstemninger spærrer for deres vandring op i vandsystemerne, og de mangler gydepladser og opvækstområder. Følsom ørred Biologerne betragter særligt ørreden som en indikator for, hvor rent vandet er. Ørreden lever af vanddyr, der er uhyre følsomme over for forurening. Og også ørrederne er i fremgang i mange åer og bække. Det gælder både havørreder, der står til havs uden for gydeperioden og bækørreder, der lever hele deres liv i vandløbene. Der lever nu ørreder i næsten dobbelt så mange vandløbssystemer som i 1960. Og den danske ørred står til en endnu lysere fremtid. Fødevareministeriet har netop bevilget EU-tilskud til 53 vandløbsprojekter, som også kommunerne selv skyder penge i. Omkring 20 millioner kroner i alt ventes brugt til formålet. Mens ørrederne nu helt eller næsten selv opretholder bestandene i et stigende antal åer og bække, så er ingen af Danmarks 10 største vandløb nået så vidt. Her er det fysiske miljø endnu så dårligt for fiskenes livsbetingelser, at der må udsættes yngel i større stil. Også selv om antallet af dambrug, der opstemmer åerne for at få vand, er faldet betragteligt gennem årene - alene siden 2005 med 100 til omkring 250 ifølge Dansk Akvakultur. Danmarks Naturfredningsforening vil presse på for, at endnu flere vandløb genoprettes og efterlyser skrappere krav til landbruget i den kommende vandmiljøplan. Blandt andet om en fredningszone på 10 meter mellem mark og vandløb mod de kun to meter, der gælder i dag, og som landmænd ofte krænker, siger foreningens biolog Henning Mørk Jørgensen. - Vi håber, at der vil være opmærksomhed på, at vandløb ikke bare skal betragtes som afvandingskanaler for landbrugsjorderne. Så bliver der også et rigere naturliv på bredderne, der samtidig kan være vigtige faunapassager i landskabet mellem naturområderne, siger Henning Mørk Jørgensen./ritzau/