Danske varer får kamp til stregen i de nye EU lande

Ikke udsigt til eksport-eventyr i første omgang

Bul­ga­ri­en er et fat­tigt land og der­for kan der ikke i før­ste om­gang ven­tes stor af­sæt­ning af dan­ske va­rer.ar­kiv­fo­to

Bul­ga­ri­en er et fat­tigt land og der­for kan der ikke i før­ste om­gang ven­tes stor af­sæt­ning af dan­ske va­rer.ar­kiv­fo­to

SOFIA:Salami. Oksekød. Og rejer. Det er blot nogle af de varer, som danske producenter satser på, at de kan afsætte til bulgarere og rumænere, når landene efter nytår med al sandsynlighed kommer ind i EU, og toldmurerne falder. Men der er startproblemer på de nye markeder. - Bulgarerne er fattige, og købekraften er lav, siger den danske indkøbschef for Metro i Bulgarien, Peter Christensen. Metro er en global engros virksomhed, som importerer og køber varer og sælger dem videre til supermarkeder og andre virksomheder. Ifølge Peter Christensen er der også store problemer med distributionen i de nye EU-lande. - Det er faktisk for øjeblikket ikke muligt at få fødevarer fragtet i kølevogne. Og der er få virksomheder, som kan bearbejde kødet, fortæller han til Ritzau, mens han går rundt mellem rækker af varer fra hele verden - men ud over Lurpak smør er der ikke mange danske varer. Fattigt land Danske fødevareproducenter var i Bulgarien i forrige uge på Landbrugsraadets initiativ netop for at fortælle, hvad Danmark kan tilbyde de nye lande. Det er især kødproducenterne, som ser store muligheder for samarbejde mellem Bulgarien og Danmark. Men selv Landbrugsraadet erkender, at salg af danske varer til Bulgarien vil være begrænset. - Det er jo et fattigt land. Så det er ikke sådan, at jeg tror, at det kommer til at redde dansk landbrug eller fødevareindustri, siger Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke. Bulgarien har indtil nu fået deres kød fra blandt andet Brasilien og Argentina. Det betyder, at kødet er dyrt og sparsomt. Kødforbruget i Bulgarien er af samme grund meget lavt. Det skønnes at være omkring 14 kilo per indbygger om året, mod omkring 100 kilo per dansker om året. Men ifølge Landbrugsraadet vil bulgarerne spise mere kød, efterhånden som de får flere penge mellem hænderne, og her øjner blandt andre kødproducenten Danish Crown en chance. - Det er tydeligt, at hvis Bulgarien skal have fersk kød, så må de kigge mod EU, siger salgschef for svineafdelingen i Danish Crown, Jacob Rahbek Petersen. Han erkender, at infrastruktur og distribution er “et problem”, men påpeger, at bulgarerne bruger op mod 50 procent af deres indkomst på fødevarer. Dette tal for danskere er under 10 procent. Kritiske bulgarere Men det betyder ikke, at bulgarerne ukritisk vil fylde indkøbsvognene med danske varer. - Udenlandske fødevarer er ikke noget, forbrugerne i Bulgarien per definition efterspørger. De er meget tilfredse med de nationalt producerede fødevarer. Blot kvaliteten er i top, siger administrerende direktør for Carlsberg i Bulgarien, Alexander Grancharov. Heller ikke fisk er sådan lige at sælge til bulgarerne. - Vi skulle lære bulgarerne, at man faktisk kan få frisk fisk. De bliver ved med at spørge, hvor længe det har været frosset, og det er svært at forklare dem, at det slet ikke har været frosset, forklarer Metrochefen Peter Christensen.