Betalingsmidler

Danske Visa-kort i fare

KØBENHAVN:Danskere, der har brugt deres Visa-kort i Tyskland for nylig, skal holde et ekstra grundigt øje med deres kontoudtog i den kommende tid. Der er mistanke om et datatyveri i Tyskland, og det kan berøre danske kortholdere. PBS holder grundigt øje med de mange berørte kort, men har endnu ikke konstateret misbrug. Hvis der opstår mistanke om svindel, vil kortene blive spærret, og det kan give problemer, oplyser Søren Winge, der er pressechef i PBS. /ritzau/