Trafikulykker

Dansker død i motorcykelulykke i USA En 46-årig dansk mand døde, da han mistede kontrollen over sin motorcykel og blev slynget ud over en vejbro

Arkivfoto

Arkivfoto

TAMPA:En dansk mand har mistet livet ved en motorcykel ulykke i Tampa i Florida i USA.

Udenrigsministeriets borgerservice bekræfter dødsfaldet, men har kun få oplysninger om sagen.

- Jeg kan bekræfte, at en dansk mand er afgået ved døden i en ulykke i Tampa i USA. Hans familie er underrettet, siger vagthavende i Udenrigsministeriets borgerservice.

Ifølge netavisen Tampa Bay Times er der tale om en 46-årig dansker.

Slynget ud over vejbro

Ulykken skete søndag morgen, da manden mistede kontrollen over sin Harley-Davidson motorcykel i en vejsammenfletning og blev slynget ud over en vejbro og ned på en lavere liggende vej.

Ifølge Floridas færdselspoliti mistede motorcyklisten kontrollen, idet han forsøgte at skifte vejbane, men omstændighederne ved ulykken er endnu ikke fuldstændig klarlagt, skriver netavisen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst