Dansker giver lyd fra rummet: Jeg har det fint!

Andreas Mogensen har det fint og er glad for at kunne strække benene på rumstationen, fortæller han

Foto: Scanpix
4. september 2015 12:47 - Opdateret 4. september 2015 12:48

UNIVERSET: Det var en glad, smilende og synligt lettet Andreas Mogensen, der iført blå astronautdragt og hvide høretelefoner talte med blandt andre sin mor via videolink fra rummet.

- Jeg har det fint. Det er dejligt at strække benene og fantastisk at være på rumstationen, sagde han.

Han fortalte, at han oplevede de første tre minutter af den historiske opsendelse i rumfartøjet Sojus i mørke, da et skjold på fartøjet dækkede for udsigt og lys.

Om opsendelsen, som han har forberedt sig på næsten hele sit liv, sagde han:

- Det var en lidt besynderlig følelse.

Også det at være vægtløs tog tid at vænne sig til, fortalte han. Det tog ham cirka et døgn at vænne sig til den nye tilstand.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...