Dansker golfer sig gennem The Open-nåleøje

Morten Ørum klarede kvalifikationen til årets tredje Major

LONDON:Danmark bliver fornemt repræsenteret i den prestigefyldte golfturnering British Open - bedre kendt som The Open Championship - om to uger.

Tirsdag lykkedes det nemlig Morten Ørum Madsen at gøre landsmændene Thomas Bjørn, Anders Hansen og Thorbjørn Olesen selskab ved majorturneringen, der begynder den 15. juli.
Morten Ørum Madsen stillede op i den såkaldte Local Final Qualifying, hvor 288 spillere kæmpede om 12 pladser.
Det gik forrygende for silkeborgenseren, der var noteret for otte under banens par efter to gange 18 huller.
Bedst gik det i første runde, hvor han blev noteret for 65 slag, mens han kunne skrive 71 slag på scorekortet for anden runde.
Den præstation var dog rigeligt til at sikre Ørum Madsen en af de eftertragtede billetter til British Open.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.