Libyen

Dansker i Gaddafi-søns flugtplan

Muammar Gaddafis søn, Al Saadi. Arkivfoto: Scanpix

Muammar Gaddafis søn, Al Saadi. Arkivfoto: Scanpix

MEXICO CITY: En dansker var med til at planlægge flugtplan for Libyens Muammar Gaddafis søn, oplyser de mexicanske myndigheder. Embedsmænd siger, at de i september forhindrede en plan, hvor en af Muammar Gaddafis sønner og andre familiemedlemmer til den tidligere libyske leder skulle smugles til Mexico. Mexicanske efterretningsfolk forhindrede en realisering af planen, hvor blandt andre en rig dansk statsborger, en canadier og mexicanere skulle hjælpe med smuglingen og havde købt "sikre huse" i Mexico. Den danske statsborger og adskillige andre personer blev anholdt i november. Al Saadi befinder sig i Niger, og FN har indført et rejseforbud for ham./ritzau/Reuters