Udland

Dansker jagtede rådyr fra bil

KARLSTAD:En 43-årig dansker skal tilbringe et halvt år i et svensk fængsel, fordi han har jagtet rådyr ulovligt. Manden jagtede dyrene fra en bil, lyder dommen, der faldt i Karlstad torsdag. Det skriver avisen Värmlandsnytt, men der er ikke flere oplysninger og detaljer om forbrydelsen begået i 2005. To andre mænd var også anklaget i sagen. En 37-årig fik 80 dagbøder, mens en 23-årig blev frikendt. En fjerde mand, der også er tiltalt, venter fortsat på sin dom./ritzau/