Dansker løser videnskabeligt mysterium

Forskere fra Danmark og USA finder svaret på videnskabeligt paradoks fra Jordens barndom. Atmosfærens CO2-indhold har været ret uændret, siger dansk professor

KØBENHAVN:Et hold af danske og amerikanske forskere har fundet svaret på et mysterium fra Jordens tilblivelse, som videnskaben har forsøgt at løse i flere årtier. Hvorfor var klodens oceaner ikke frosset til is for omkring fire milliarder år siden - relativt kort efter at planeten blev dannet - da solens stråler var langt svagere end i dag? Paradokset er på engelsk formuleret som "the faint early Sun paradox" (den tidlige svage sols paradoks) af den verdensberømte, nu afdøde astronom Carl Sagan og kollegaen George Mullen. Siden dengang er solens stråling øget med 25-30 procent. Svaret gives nu af forskerholdet under ledelse af geologiprofessor Minik Rosing og lektor Christian Bjerrum fra Københavns Universitet. Deres artikel offentliggøres torsdag i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature. En teori har været, at en tredjedel af Jordens atmosfære bestod af klimagassen CO2 - hvor indholdet i dag kun er 0,3 promille. Så store mængder kuldioxid i luften ville nemlig forårsage en kraftig drivhuseffekt, der kunne holde kloden varm og havene flydende. Men så meget CO2 var der slet ikke i atmosfæren dengang - indholdet var maksimalt én promille. Det fastslår forskerholdet, som har analyseret 3,8 milliarder år gamle bjergarter fra verdens ældste grundfjeld, Isua nær Nuuk i det vestlige Grønland. - Det var ikke et stort CO2-indhold i atmosfæren, som forhindrede en istid dengang, men at skylaget var meget tyndere end i dag. Samtidig var Jorden dækket af hav. Det betød, at solens stråler uhindret kunne opvarme oceanerne, som igen kunne oplagre varmen og dermed forhindre, at Jordens vandige overflade frøs til is, forklarer Minik Rosing. Når der ikke fandtes skyer af betydning i Jordens barndom, er årsagen, at skyer blandt andet dannes af kemiske stoffer fra planter og alger. Og dem var der ingen af dengang. - Vi kan konkludere, at atmosfærens indhold af CO2 ikke har ændret sig væsentligt gennem den geologiske historie på de mange tusinder af millioner år. Men i dag stiger kurven med pil opad, ikke mindst på grund af de menneskeskabte udledninger, siger Minik Rosing. Han finder det vigtigt at få fastslået de geologiske og atmosfæriske forhold i den historiske fortid for at forstå nutiden og fremtiden, når det gælder opstilling af klimamodeller og -beregninger. Opdagelsen kan gøre det nemmere at afprøve forskernes klimamodeller, understreger den dansk-grønlandske professor. Når man kender mængden af CO2 i atmosfæren så langt tilbage, kan man sammenligne med den geologiske viden og se, om der er overensstemmelse.

Forsiden