EMNER

Dansker napper 50 lottomillioner

Svineheldig spiller scorede gigantgevinst onsdag aften

Dansker vandt 50 millioner kroner i Onsdagslotto. Arkivfoto

Dansker vandt 50 millioner kroner i Onsdagslotto. Arkivfoto

FYN:Der er endnu en gigantisk milliongevinst på vej til en heldig dansk lottospiller.

Lottospilleren ramte aftenens vindertal og Supertallet i Onsdags Lotto og vinder dermed den næststørste gevinst i danmarkshistorien.
Gevinsten lyder på 49.937.681 kroner og er på vej til en spiller i Vordingborg.
For knap tre uger siden vandt en dansker alle tiders største gevinst på hjemlig grund, da 135 millioner kroner kom i hus i Eurojackpot.
Dagen efter faldt den største Joker-gevinst til dato, nemlig en gevinst på 43,8 millioner kroner.

To spillere fik jackpot

To spillere ramte aftenens seks vindertal i Onsdags Lotto og Supertallet. En dansker og en finne. De får dermed begge fingrene i de store puljer, og den heldige dansker kan juble over gevinsten på 49.937.681 kroner.

Gevinsten er den største danske gevinst i Onsdags Lotto nogensinde.
Den nybagte danske multimillionær har købt sit lykkebringende Onsdags Lotto-spil hos Boulevard Kiosken, Boulevarden 8, 4760 Vordingborg.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.