EMNER

Danskere bakker op om regeringens Irak-politik

Den danske befolkning støtter tilsyneladende regeringens beslutning om at forlænge de danske soldaters ophold i Irak. Det viser en holdningsundersøgelse foretaget af Zapera for Mandag Morgen i dagene 24.-25. april.

Arkivfoto

Arkivfoto

41 procent af befolkningen mener, at de danske soldater skal forblive i Irak, så længe der er brug for det, mens kun omkring 30 procent mener, at styrken skal hjem omgående. En fjerdedel af danskerne ønsker, at soldaterne skal blive i Irak i en afgrænset periode. Dermed tegner der sig et billede af, at Muhammed-krisen ikke har ændret danskernes syn på internationale konflikter, og udenrigspolitikken kan derfor udvikle sig til af blive en afgørende konfliktakse i dansk politik de kommende år, skriver Mandag Morgen. Regeringen har solid opbakning blandt sine egne vælgere til udenrigspolitikken, da 60 procent af vælgerne bakker op om, at de danske tropper bliver i Irak. Mens De Radikales vælgere står for en mere moderat internationalisme og en positiv indstilling for at blande sig i omverdenen, så er der tvivl og skepsis at finde på venstrefløjen. 49 procent af SF’s vælgere ønsker mindre engagement i internationale konflikter, og det samme gør sig gældende for 39 procent af Socialdemokraternes vælgere. Konklusionen på undersøgelsen er, at der er stor overensstemmelse mellem partiernes politik og vælgernes holdning, når det kommer til udenrigspolitikken og synet på dansk deltagelse i Irakkrigen. Undersøgelsen omfatter 1010 adspurgte danskere. Unge mest skeptiske Samtidig viser undersøgelsen dog, at unge mellem 18 og 29 år er langt mere skeptiske over for, om det er en fordel for Danmarks sikkerhed at engagere sig i verdens brændpunkter. Kun 36 procent af unge i denne gruppe er ”enig” eller ”delvist enig” i dette synspunkt, mens hele 51 procent af de 30-50-årige taler for at bruge militære midler i internationale konflikter som Irakkrigen. At unge er langt mindre interesseret end de ældre i at bruge krudt og kugler som løsning, er der ifølge historiker og afdelingsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier, Uffe Østergård, en god forklaring på. - Det er måske ikke så mærkeligt, for det er dem og deres venner, der kan komme til at stå derude. Men det er interessant, fordi man normalt ville tro, at det var omvendt - at de unge var de mest aktivistiske, siger han til ugebrevet. De unge udgør dog et mindretal af den samlede danske befolkning, og derfor vil opbakningen til at engagere sig i konflikter i fremtiden formentlig alligevel veje tungere./ritzau/