Danskere bliver syge af stress

} Lidt mere end seks ud af ti danskere i arbejde har følt sig stressede inde for den seneste måned. Og for næsten hver sjette sker det, at de må melde sig syge på grund af arbejdspres eller stress. Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet er stress årsag til op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Dermed skulle 35.000 danskere være sygemeldte hver dag, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliarder kroner alene i sygedagpenge.