Danmark

Danskere foretrækker håndskrevet feriehilsen

De fleste danskere vælger stadig at sende en hilsen med postkort når de tager på ferie i udlandet

Danskere foretrækker håndskrevet feriehilsen

Hvis man tror, at danskere på ferie i udlandet klapper liggestolen op, læner sig tilbage og sender en hilsen hjem via e-mail, Facebook eller sms, kan man godt tro om.

For når vi forlader Danmark for at tage på ferie, tager hele 78 procent af os tid til at udfylde et udvalgt postkort, frankere det og sende det hjem til venner og familie.

Faktisk slår postkortet både e-mail, Facebook og sms med længder, viser en måling, som TNS Gallup har foretaget for Post Danmark.-

- Postkort er en tradition, som betyder meget for danskerne. Vi bliver glade for at få en personlig hilsen. Heldigvis kan vi også lide selv at skrive feriehilsner til familie og venner, siger Post Danmarks kommunikationschef, Lars Kaspersen, i en pressemeddelelse.

Tallene gælder ikke kun de ældre. Også i aldersgruppen 18 til 34 år er det postkortet, der som er den foretrukne budbringer af feriehilsener. Kun tre procent af de adspurgte svarer, at de har tænkt sig at skrive en feriehilsen på Facebook.

Ifølge Gallups tal er langt størstedelen af danskerne enige om, at postkortet er:

Den mest personlige hilsen, mest værd at gemme, mest hyggelig at modtage, hører sommeren til, og skaber feriestemning. Postkortet er desuden er en fin tradition, der viser, at afsender har tænkt på modtager og har taget sig tid til at skrive, viser tallene.

Fire ud af fem svarer på samme måde, at de helst vil modtage et fysisk postkort, der lander i postkassen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst