Miljø

Danskere printer mindre end andre

printerne arbejder hårdt ude omkring på virksomhederne. Men danskerne er ikke så slemme som de fleste andre europæere.

printerne arbejder hårdt ude omkring på virksomhederne. Men danskerne er ikke så slemme som de fleste andre europæere.

NORDJYLLAND:En ny undersøgelse placerer danskerne blandt dem, der printer mindst på arbejdspladsen. Undersøgelsen omfatter 13 europæiske lande, og den placerer Danmark på en tredjeplads, når det kommer til, hvor få sider hver medarbejder printer dagligt – kun overgået af vores nordiske naboer Norge og Sverige. Testens absolutte taber er Spanien, hvor hver medarbejder i gennemsnit printer 41 sider om dagen i forhold til 26 sider i Danmark. Generelt har europæerne dårlig samvittighed over, hvor meget de printer. Hele 90 procent af de adspurgte medarbejdere er bekymrede for den økonomiske og ikke mindst miljømæssige påvirkning, som papirspild har. 62 % mener, at det er muligt at skære ned på printforbruget. Bag undersøgelsen står printervirksomheden Lexmark og analyseinstituttet Ipsos. Formålet er at sætte fokus på miljøet og få virksomehderne til at skrue ned for printeriet. - Selv om danskerne ligger så højt på listen over de mindst printende medarbejdere, er det stadig nødvendigt at skære yderligere i forbruget. Og det er slet ikke så svært, som man kunne tro – meget af det handler om en ændring i indstillingen. Papirspild har en dramatisk indflydelse på miljøet, og det er kun naturligt, at vores industri påtager sig en del af ansvaret, siger marketingchef Anne Nedergaard, Lexmark Danmark.