Affald

Danskerne bedre til genbrug

De fleste af os kender det store udsmid af affald fra overflødig emballage.

Værsgo at fylde. Danskerne indsamler nu 25,4 procent af al plast-emballage. Det er pænt over EU’s mål på 22,5 procent.

Værsgo at fylde. Danskerne indsamler nu 25,4 procent af al plast-emballage. Det er pænt over EU’s mål på 22,5 procent.

Og ikke mindst den efterfølgende irritation, når vi smider skidtet i skraldespanden. Men nu går det fremad, oplyser Miljøministeriet, der mener, at danskerne er blevet bedre til at genanvende emballage. Seneste tal fra 2008 viser, at Danmark for første gang har nået alle EU's emballagemål. Senest er det lykkedes også at nå målet for genanvendelse af plast, oplyser Miljøministeriet. Miljøminister Karen Ellemann (V) glæder sig over, at Danmark nu har nået EU's mål. - Mere genanvendelse giver mindre belastning af miljøet og mindre spild af ressourcer. Derfor er det glædeligt, at vi nu har nået alle EU's mål på området. Vi har tidligere haltet efter på emballage lavet af plast, men det er fortid nu, siger ministeren. - Både derhjemme og på virksomhederne har danskerne ydet en ekstra indsats for at indsamle dunke, poser og andet emballage af plast. Jeg følger dog udviklingen tæt, for vi skal have mængderne af emballage endnu længere ned, siger Karen Ellemann. Indsamlingsprocenten på emballage af plast var i 2008 på 25,4 procent, hvor EU's krav er 22,5 procent. Plastemballage omfatter blandt andet dunke, poser, flasker og bakker./ritzau/