Ældreforhold

Danskerne dropper efterlønnen

Ikke kun de unge vælger fra. A-kasseleder anbefaler stadig sine medlemmer at betale til efterlønnen.

NORDJYLLAND:Tendensen er tydelig. For hvert år der går, vælger færre og færre danskere i alle aldersgrupper at betale til efterlønnen. Det viser tal fra Arbejdsdirektoratet. I 2000 betalte 83,5 procent af alle dagpengeforsikrede til efterlønnen, men i 2004 var det tal faldet til 72,6 procent. Med Helle Thorning-Schmidt som nyvalgt formand for Socialdemokraterne er debatten om efterløn atter blusset op. Politikerne diskuterer, om folk, som i dag er under 40, til sin tid skal kunne regne med at få efterløn. Som reglerne er i dag, skal man have været medlem af en a-kasse og betalt til efterlønnen i 25 år for at kunne få efterløn, når man fylder 60 år. Det vil sige, at man senest skal begynde at betale til efterlønnen, når man fylder 35. Og statistikken viser tydeligt, at debatten om efterlønnens fremtid har betydning for tilslutningen. I 2000 valgte 82,1 procent af de 35-39-årige at betale til efterlønnen. I 2004 var tallet faldet til 70,5 procent af de, der da var mellem 35 og 39 år. Andelen af specialarbejdere og kvindelige arbejdere, der betaler til efterlønnen, er også gået ned år for år, men ligger stadig over gennemsnittet for alle faggrupper. Specialarbejdere og kvindelige arbejdere er organiseret i fagforeningen 3F. Leder af A-kassen i 3F i Aalborg, Anders Rasmussen, fortæller, at han anbefaler sine medlemmer at betale til efterlønnen. - Hvis man framelder efterlønnen, er det nemmere for regeringen at afskaffe den. Men det er klart, at debatten om efterlønnen har skabt usikkerhed, og så er der folk, der vælger den fra. Anders Rasmussen mener, at efterlønsspørgsmålet kan gribes anderledes an. - Det var bedre at fokusere på, hvordan vi får skabt nogle job fremfor i tide og utide at snakke om, hvem der skal have ret til efterløn. Hvis folk over 60 kan få et job, vil mange vælge at blive på arbejdsmarkedet, og så er problemet med efterlønnen løst.