Danskerne dykker dybt i kummen

Danskerne er helt vilde med dybfrost - men at køle ting ned er slet ikke nyt. Man har faktisk gjort det i over 5000 år

Naturvidenskab 8. oktober 2002 08:00

Man kan godt have varme følelser for selv en kummefryser. Det er i hvert fald, hvad mange danskere har fået med årene. Hvor halvtredsernes husmoder jævnligt måtte af sted til landsbyens fælles frysehus for at hive hjerterne op af kulden til flødesaucen eller fiske flæskestegen op til søndagsmiddagen, som blev indtaget til lyden af Giro 413, behøver vi nu bare tage en tur ud i bryggerset eller køkkenregionen, når der skal frosne ærter i dagens menu, eller børnene plager om sodavandsis. Kummefrysere og fryseskabe er blevet hvermandseje, og i dag er danskerne det folkefærd efter amerikanerne, som spiser flest frostvarer. Faktisk er interessen for dybfrost nu så stor, at der er for et par uger siden kom en hel bog om fænomenet: "Dybfrost - alle tiders succes". Her har bogens tekst-bagmænd, Trine Lindén og Cecilie Wallengren, i den grad dykket i kummefryseren for at fortælle historien om alt fra linsebøffer over lørdagskyllinger til de mange andre kilo, vi har puttet i vores Gram og de andre frostboks-mærker på markedet. De første isskabe kom til Danmark i 1890'erne, men da de ikke var elektriske, skulle datidens husmødre fra de bedre hjem ud at anskaffe sig isblokke, som skulle placeres i isskabenes metalskuffer, for at de kunne fungere. Lysten til at få en kølig sjus eller madder, der ikke er så varme, som en leverpostejmad i en skoletaske på en lummer sommerdag, har nu eksisteret i årtusinder. Faktisk har køleteknikken været kendt i 5000 år. Allerede år 3000 før Kristus begyndte mesopotamierne i Middelhavsområdet at bruge sne til at køle vin om sommeren. Sneen hentede de fra bjergområder, og ved at ase og mase fik de det bragt frem til ishuse, som var store huller i jorden isoleret med kviste og strå. På den måde kunne isen holde sig kold, og indbyggerne få lidt kølig drue. Kineserne fandt på noget af det samme - og de opfandt en speciel kølekrukke allerede for 2400 år siden. Det var nogenlunde samtidig med, at grækerne og romerne handlede livligt med is. På Kejser Neros tid blev ansatte simpelt hen tvunget til at indsamle sne og fylde det i store grubber, når der faldt hvidt drys over Rom. Imidlertid var sneen snavset, så i stedet hældte romerne rent, kogt vand ned i beholdere, som de så igen nedsænkede i sneen. Bagefter kunne de bruge den rene is direkte i deres vin. Ishuse over alt Op igennem middelalderen blev der bygget ishuse og iskældre overalt i Europa, og i 1550 udgav fysikeren Blas Villafranca ligefrem en anvisning i, hvordan man kunne køle ved brug af salt, fordi salt trækker varmen ud af væsker. Men der har næppe stået meget nyt i skriftet for arabere og indere. For allerede omkring år 1000 begyndte de at bruge den metode. Saltningen har været kendt og brugt til langt op i 1900-tallet, men hvad der måske er færre, der ved, er, at danske hvalfangere i Grønlandshavet havde sig noget af en biindtægt i 1800-tallet, fordi de huggede is fra isbjergene og fragtede det til havne rundt om i Europa, hvor de blev mødt af alt andet end kulde af industrifolk og husmødre, der skulle have noget på køl. Allerede i 1748 havde den skotske kemiker William Cullen konstrueret verdens første frysemaskine, som producerede et lille stykke is, men alligevel skulle der gå over 100 år, før køleteknikken for alvor vandt frem. På verdensudstillingen i Paris i 1862 præsenterede den franske ingeniør Philippe Carré en kølemaskine baseret på ammoniakgas. Den blev hurtigt en sællert, og danskerne kom snart efter at producere køleudstyr. Ikke mindst fordi der i 1880'erne og 1890'erne skød det ene andelsmejeri og andelsslagteri op efter hinanden. Her havde man behov for kulde for at undgå sur fløde eller fluer i kødet. I 1897 etablerede Thomas Sabroe en køleudstyr-virksomhed i Århus, og i 1901 begyndte Brødrene Gram i Vojens at udvikle køleudstyr. Udearbejde en succes I 1952 skriver madskribenten Kirsten Hüttemeier begejstret om fryseboxens fortræffeligheder, og om hvor skønt, det er, at man snart kan nedlægge forrådskamre og fadebure, og i stedet ekspedere eksempelvis frugter og grøntsager ned i boxen og så ellers spise af dem hele året. På det tidspunkt var det nu stadig kun de rigeste danskere, der havde råd til at anskaffe sig kulde på den nymodens måde. I stedet væltede det frem med kollektive fryseanlæg over hele landet, hvor landbofamilier gik sammen om at købe et fryseanlæg. Thyregod Andelsfrysehus eller Bøllund Frysehus hed bare nogle af dem, og her kunne hver familie komme og lægge deres kød eller stikkelsbær, der skulle fryses ned, på en kølig hylde. Naturligvis sirligt mærkede med navn. Ofte bandt ejerne sig for 15 år ad gangen, og da hjemmefryseren i 1960'erne blev populær, stod mange pludselig i en ulykkelig situation. De havde købt sig ind i et nu upraktisk frysehus - og ofte brugte de bare stedet som reserve, hvis de lige havde slagtet en hel gris. Mange af frysehusene led faktisk den skæbne at blive forvandlet til garager eller at blive revet ned. Kummefryseren vandt virkelig frem i de glade 60'ere, hvor familien Danmark flyttede i parcelhus, og hvor mor kom ud på arbejdsmarkedet. Økonomien havde det fint, og lige pludselig var der råd til allehånde husholdningsmaskiner - lige fra støvsuger til ja, frostboks. Hvor det i 1960 var 21 procent af alle gifte kvinder, der havde udearbejde, var det halvdelen i 1969, og når den lille husmor nu ikke længere havde tid til at rende i frysehuset efter ribbenstegen til middag, var det selvfølgelig også praktisk at anskaffe sig kulde til hjemmet. I løbet af samme periode var der ikke færre end 900.000 hjem, der fik en kummefryser, og forbruget af dybfrost steg fra 2,1 til 10,1 kg i løbet af tresserne. Benløse fugle Snart skød der dybfrost-producenter op, som prøvede at sælge alt muligt til mor, far og børn, der havde travlt med at tjene penge. Toppen blev nået, da der i 1964 kom dybfrosne agurkeskiver og dybfrossent pålæg i købmændenes frost-regioner. Det blev nu ikke det store hit, men det gjorde så mange andre frostvarer - bagværk, desserter og kød - og lige så stille var frostvarerne med til at gøre livet svært for ismejerier og slagteren, som lige så stille måtte dreje nøglen om, mens den lille købmand havde mere end travlt med at anskaffe kølediske til de mange nye dybfrostvarer. Alt imens blev Statens Husholdningsråds pjecer om hjemmefrysningens lyksaligheder et megahit og solgt i 775.000 eksemplarer i 1960'erne, ligesom radioprogrammet "Husmoderens 2 Minutter", der blev sendt hver morgen klokken 5.58 og 7.58, gang på gang beskæftigede sig med frostvarer. Dybfrost-euforien var medvirkende årsag til, at Dansk Fryse Økonomi (DFØ) åbnede i 1966. Oprindeligt var tanken, at firmaet ville sælge frysere til landbefolkningen, og chauffører kørte da også fra dør til dør med kummefrysere. Én af medarbejderne var imidlertid så fiffig, at han puttede en halv gris i én af boksene en dag, og det var, hvad folk ville have. Snart var DFØ forvandlet til et firma, hvor man kunne bestille alt fra benløse fugle til hakket kalv og flæsk på postordre og så få al dybfrost leveret ved døren. 1970'erne var store for DFØ, men i 1980'erne kom supermarkederne for alvor ud i priskrig - og så om kød og frostvarer - og livet blev sværere for Dansk Fryse Økonomi, der måtte dreje nøglen i 1992. Ved udgangen af 1970'erne spiste hver dansker 21,6 kg dybfrost - og tallet blev ved at stige. For der kom hele tiden nye produkter. Bollesprøjten var lagt på hylden, og når danskerne skulle have suppe til familiefesterne var kød- og melboller købt bundfrosne, og i starten af 1980'erne kommer der noget, der virkelig revolutionerer dybfrostmarkedet: Lørdagskyllingen. Hvor mutter i 1960'erne havde købt en hel kylling og måske endda selv plukket fjerene af den, kunne hun nu bare køre den lukt i ovnen. Og skulle det være rigtig fint om lørdagen, blev der serveret rejecocktail først. Fra at være umådeholden luksus var rejer på dybfrost også lige pludselig blevet et hit - måske med et Hatting flûtes fra fryseren til. Mikroovnens ankomst fra USA gav dybfrosten endnu mere luft under vingerne, alt imens de lærde diskuterede, om det nu også var sundt eller ikke sundt at spise frosne varer. I dag er det typisk sådan, at familierne prioriterer aftensmåltidet højt, og at mor og far ikke vil spise børnene af med lutter færdigretter, som der ellers kommer flere og flere afarter af. Lysten og tiden til at lave det hele fra bunden mangler hos folk, og derfor sælger frosne dejprodukter for eksempel vildt godt for øjeblikket, ligesom Danmark har førstepladsen i hele verden over forbruget af dybfrossent brød. Jo - kummefryseren lever - og den har det godt. Ligesom dybfrostproducenterne for øvrigt... Bogen "Dybfrost - Alle Tiders Succes", 160 kroner plus moms, kan købes ved henvendelse til Dybfrostforeningen tlf. 33339500.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...