Danskerne er afhængige af cola

Hver syvende dansker føler, at de er nødt til at drikke cola hver dag. Det viser en meningsmåling som Zapera har lavet for metroXpress. Det er en trussel mod fedmeepidemien.

- Sodavand med store mængder sukker er med til at sprede fedmeepidemien. I virkeligheden burde man kun bruge cola som toiletrens. Lad det virke i 30 minutter, og du finder ikke et renere toilet, siger kost- og ernæringsekspert Chris MacDonald til metroXpress. Det er koffeinen og ikke sukkeret i colaen som gør folk fysiske afhængige af cola. Det mener professor Arne Astrup, der er præsident for den internationale fedmeforskningsorganisation. I Sundhedsstyrelsens undersøgelser af unge spørger man både, hvor meget sodavand og hvor meget cola de drikker. Mange børn og unge ser nemlig ikke længere cola som sodavand.