Miljøpolitik

Danskerne er utilfredse med landbrugets miljøindsats

Meningsmåling viser, at næsten hveranden dansker er sur på landbruget og gerne vil betale ekstra for fødevarer

HELSINGØR:En ny Gallup-undersøgelse om befolkningens syn på dansk landbrug og dets rolle i samfundet viser, at knap halvdelen af danskerne er utilfredse med landbrugets miljøindsats. Desuden er et stort flertal indstillet på at betale mere for deres fødevarer mod at få et mere miljøvenligt landbrug. Meningsmålingen var et af de centrale emner, der blev diskuteret, da Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, lørdag krydsede klinger med 260 græsrødder fra hele landet, som var samlet i Helsingør til repræsentantskabsmøde i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Ifølge DN mener 45 procent af danskerne, at landbruget tager for lidt hensyn til natur og miljø. Samtidig erklærer hele 66 procent af befolkningen sig villige til at betale mere for fødevarer, hvis det vel at mærke fører til en forbedring af miljøet. Men det har ikke hold i virkeligheden, mener Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. - Desværre har vi ikke set denne velvilje smitte af på afsætningen af landbrugets økologiske produkter. Tværtimod stiger salget stort set kun, når de økologiske varer bruges som slagtilbud i supermarkederne, konstaterer han. Gallup-undersøgelsen indgår i foreningens ny bog, "Kan dansk landbrug betale sig?", der udkommer mandag. Den giver et samlet bud på, om der er en fornuftig balance mellem landbrugets indtjening og miljøbelastningen. Eller om landbrugets rolle fremover bør justeres, så det i højere grad gavner både naturen og erhvervet. - Hvis man kigger på landbruget isoleret, så kan det nok ikke betale sig. Men vi vil jo ikke nedlægge landbruget. Det skal bare kunne betale sig for alle, også for naturen, siger Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Han synes ikke, at landbruget klarer rollen som naturforvalter særlig godt. Tværtimod påvirkes naturen og miljøet på en negativ måde, og landbruget må derfor gøre mere for at gå i spænd med naturen, lyder opfordringen fra DN. Peter Gæmelke medgiver, at man nemt kan få det indtryk, at landbruget har ladet hånt om belastningen af natur og miljø, når man læser bogen fra naturfredningsforeningen. - Men det er ingenlunde tilfældet. Tværtimod er vi i landbruget meget bevidste om, at landbrug skal udvikles i harmoni med natur og miljø, sagde Peter Gæmelke til forsamlingen. Som eksempel brugte han blandt andet, at der de seneste 20 år er kommet 700 nye søer og vandhuller om året, mens et stigende antal landmænd ifølge Peter Gæmelke får udarbejdet naturplaner for deres ejendomme. - Nogle vil måske mene, at det går alt for langsomt med indsatsen på både natur og miljøområdet. Men de må huske på, at vi er et erhverv med mange tunge investeringer. Man bygger ikke bare en ny stald, fordi den gamle ikke er helt tidssvarende. Men fremskridtet kommer, ingen tvivl om det, lovede Peter Gæmelke. Den forklaring lader Poul Henrik Harritz sig imidlertid ikke spise af med. Han mener, at landbruget er nødt til at sætte turbo på indsatsen, hvis de fremtidige mål for miljøet og naturen skal nås. - Landbruget har været 20 år om at opfylde målene i den første vandmiljøplan, og derfor er det nødvendigt at stille skrappere krav til landbruget i fremtiden, fastslår Poul Henrik Harritz. /ritzau/