København

Danskerne forarger hinanden i trafikken

Vi synes, at alle andre er egoister i trafikken

Foto Colourbox
Foto Colourbox colourbox.com

HELE LANDET: Aggressiv kørsel, overhalinger indenom, kapløb til det røde lys eller verbale tilråb.

De danske bilister opfører sig dybt egoistisk i trafikken, mener et stort flertal af danskerne, ifølge metroxpress.

En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for bilmærket Seat, viser, at hele 80 procent af danskerne - og 86 procent i København - mener, at bilister ’i nogen grad’, ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ kører hensynsløst og egoistisk i trafikken.

Den tendens kan Københavns Politis Færdselsafdeling godt nikke genkendende til:

- Jeg er helt enig med konklusionen i undersøgelsen. Den egoisme, der findes mange steder i samfundet - at man kun tænker på sig selv - den har bredt sig ude på vejene, siger Københavns Politis operative leder i færdselsafdelingen, Mogens Knudsen, til metroxpress.

Han oplever ofte situationer, hvor bilister opfører sig groft og uansvarligt:

- Folk lader simpelthen ikke andre komme ind foran ved sammenfletninger. Hvis man holder på en sidevej og skal ind på en meget befærdet vej, så bliver man ikke lukket ind.

Derudover er der mange, som møver sig ud i lyskrydset og blokerer for dem, der skal tværgående, forklarer han.

Bilmærket Seat i Danmark starter om et par uger holdningskampagnen ’Kør smukt’, der skal få folk til at vise hensyn ude på vejene.

- Vi vil sætte fokus på opførsel i trafikken og kommer blandt andet med en række konkrete opfordringer til danske bilister, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for Seat i Danmark, til metroxpress.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden