Danskerne ¿glemmer¿ medicinen

{ Pillerne bliver i skuffen hos knap halvdelen af de cirka halvanden million danskere, der lider af kroniske sygdomme, som kræver behandling. Det er for eksempel astmapatienter, diabetikere og folk med forhøjet blodtryk, hvor kun godt halvdelen regelmæssigt tager den medicin, lægen har ordineret. Det viser en undersøgelse fra verdenssundhedsorganisationen WHO, skriver 24timer. Når patienterne ikke tager medicinen, er det svært for lægerne at forudse effekten, og det kan have store konsekvenser for helbredet. For eksempel lyver mange patienter for deres læger, og siger at de tager medicinen som aftalt, og hvis en person med for højt blodtryk bliver indlagt og siger, hun tager to piller dagligt, og så får ordineret fire piller i stedet for, falder hun om med svære bivirkninger, fordi hun ikke tog de to piller regelmæssigt.

Forsiden