Danskerne har det fint med piratkopier

Syv ud af 10 danskere ser ikke de store moralske skrupler i at piratkopiere film og musik til eget brug.

Ophavsret 25. februar 2011 10:19

Det er helt i orden at hente den nyeste James Bond-film på nettet eller det seneste hit med TV2. Syv ud af 10 danskere mener, at det er i orden at kopiere musik og film uden at betale for det. Det viser den seneste undersøgelse om danskernes lovmoral fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Kun tre ud af 10 danskere tager helt afstand fra at kopiere film til hjemmebiografen eller hente musik på nettet, selvom det er ulovligt. Resten - altså omkring 70 procent - mener, at piratkopiering er acceptabelt i en vis grad. Heraf svarer 15-20 procent, at de fuldt ud accepterede piratkopiering. De fleste danskere ser heller ikke de store moralske problemer i at kopiere programmer til computeren derhjemme. Den tanke er det kun tre ud 10 danskere, der afviser blankt. Men de moralske skrupler dukker op, når der kommer penge ind i billedet. Tre ud af fire mener, at det er helt uacceptabelt at hente film eller musik på nettet for at sælge det videre til vennerne. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...