Danskerne på overtræk

Den er gal med gælden. Over 200.000 danskere er registret i RKI, for det er blevet langt mere udbredt at bruge sine penge, før de overhovedet er tjent

Af Anne Randby Toft, Dagbladenes Bureau DANMARK:Du kender det måske godt? Rudekuverternes strøm igennem brevsprækken er taget til. Du har ikke længere styr på, hvor meget du skylder skattevæsenet, telefonselskabet, el-selskabet, på din lejede fladskærm eller på Magasin-kortet. Jo flere rykkerbreve, der kommer, jo mere ignorerer du dem. De ryger måske i en kasse under sengen eller direkte i skraldespanden. Danskerne skylder penge som aldrig før. Danskernes gæld alene på sager, der ligger til inddrivelse i RKI (Ribers Kredit Information), beløber sig til 10 mia. kroner - og en nylig opgørelse i selskabet viser, at over 204.000 danskere står registreret i RKI som dårlige betalere. Også kommunerne melder om stigende ubetalt gæld. I alt skylder vi det offentlige over 13 mia. kroner - det er oftest skatten, det kniber med at få betalt, men også vand, varme, underholdningsbidrag og parkeringsbøder, er noget af det, der tit overses i regningsbunken. I RKI forklarer man det stigende antal dårlige betalere med, at både virksomheder og det offentlige har skruet bissen på over for sløsede betalere: - Mange virksomheder har fået en strammere kreditpolitik. Den er blevet mere konsekvent, og det medfører selvfølgelig en stigning, men der er ingen tvivl om, det er blevet nemmere at købe på kredit, og udvalget af varer, man køber på kredit, er vokset. Det er klart, at for dem, der har svært ved at styre økonomien, er det farligt, siger Jørn Hansen, der er administrerende direktør i RKI. Luftkasteller Ifølge Christian Kjær, der er rådgiver i gældsrådgivningsvirksomheden gaeld.com, er der flere forskellige kategorier af gældsramte: Dem, som har spændt buen for hårdt, og som har udgifter, der lige netop balancerer i det månedlige budget, de kan slås økonomisk ud af kurs, blot renten stiger, de overraskes af en stor tandlægeregning eller lignende. Så er der dem, som ikke har overblik over deres indtægter og udgifter. De forbruger for meget - har klatgæld rundt omkring, mange kontokort og forbrugslån. - Og så er der endelig typer som forretningsmændene med de eminente talegaver. For dem er privatøkonomien som regel en bagatel, for rent forretningsmæssigt har han flere millioner ude og svømme. De kan bygge luftkastel på luftkastel, og det kræver, at du har god erfaring for at gennemskue dem. De er kendetegnet ved at være i besiddelse af en usædvanlig kreativ tankegang, men når de har ført det ud i livet, hopper kæden af - for meget bygger på en illusion, siger Christian Kjær. Men hvordan ender man der, hvor økonomien krakelerer, kreditorerne siger stop, og fogeden sætter foden i døren. De registrerede i RKI skylder hver især i gennemsnit 20.000 kroner for alt mellem himmel og jord - fra telefonregning, skat, licens til de, som har en lang række kreditorer efter en konkurs. De første krisetegn på en kuldsejlet økonomi er, at det, Jørn Hansen kalder "sekundære regninger", ikke betales. - Når man er i den situation, at man er nødt til at prioritere i sine regninger, betaler man først dét, vi kalder primær-leverandører. Det vil sige, at de gældsramte måske har betalt deres husleje, lys, varme - fordi de er afhængige af at have et sted at bo, lys og så videre. De leverandører, som vi ikke direkte er afhængige af, nedprioriteres. Så er det eksempelvis mobiltelefonen eller benzinkortet, der er det første, der ikke betales, forklarer Jørn Hansen. Rykkere i fryseren Har man løbsk gæld, har man ofte også rod i sine papirer. Det kan både skyldes uvilje mod papirbunken med rykkerne, men også at man ikke har overblikket til at sætte sine papirer i system. Christian Kjær mener, at det største problem for de gældsatte i bogstaveligste forstand er "at se gælden i øjnene". - Når økonomien først er løbet af sporet, så begynder rykkerne og rudekuverterne at vælte ind. Der er mange procedurer og skrivelser, som skal sendes ud til en skyldner. Mentalt kan det være overvældende med alle de rudekuverter, og mange gemmer dem væk, fortæller Christian Kjær. Han fortæller om en af sine klienter, der kom til møde på kontoret med alle sine papirer i to tunge plastikposer. Da Christian Kjær begyndte at hive bunkerne ud af posen, var brevene våde, uåbnede, og de fleste var tilmed lidt stivfrosne i det. Den kære dame var blevet så led ved alle rykkerne, at hun havde stuvet dem alle sammen væk i fryseren. Så lå de ikke fremme og gav hende dårlig samvittighed. - For gæld er en meget privat sag, påpeger Christian Kjær. Det er som regel kun de kendtes økonomiske deroute, man taler højt om. Når Kurt Thorsens luftkasteller falder sammen, når bunden går ud af Klaus Riskærs økonomi, når finansmanden Jan Bonde Nielsen nu er nødt til at erhverve sig som chauffør, eller når tidligere forbrugsminister Henriette Kjærs samlever, Erik Skov Pedersen, går bankerot for åben skærm og i retten får dom for ubetalte markiser og sofaer. Så er de alle en del af det brogede gældsramte Danmark. Rekord i gæld Men det er måske slet ikke så mærkeligt, at stadig flere danskere har svært ved at betale deres regninger og afdrage på lån. Tal fra De Europæiske Nationalbankers Centralbank viser også, at der i Danmark lånes som aldrig før. Faktisk er danskerne nogle af de mest forgældede i Europa. I løbet af de sidste knapt ti år er hver enkelt danske husstands gæld i gennemsnit steget fra 150 procent af husstandens årlige indkomst til 200 procent sidste år. Nordea, som netop har offentliggjort deres årsregnskab i februar, kan melde om stor lånelyst hos danskerne. I de sidste to år har kunderne lånt 28 procent mere end tidligere. Det skyldes specielt de stigende huspriser, der har gjort det gunstigt at låne i friværdien: - Der er en stigende tendens til, at man bruger friværdien til andre formål - mange ældre mennesker nedsparer eksempelvis, når de er blevet pensionister. Men også den lave rente har medført, at kunderne har kunnet låne flere penge uden at blive ekstra økonomisk belastet af den grund. Så har man måske prioriteret at lave en større kassekredit, end man egentlig lige havde behov for, da det er dyrt at låne i små-portioner, forklarer Henning Bonde, der er underdirektør i udlånsafdelingen i Nordea. Hurtig og kontant Som mange andre lande i Europa blev finansmarkedet i Danmark liberaliseret i 80'erne. Det betød, at bankerne ikke længere havde eneret på at låne penge ud, og i dag kan hurtige kontantlån fås i mange butikker - ofte ekspres på et kvarter. Beslutningen om nyt fjernsyn, en shoppingtur i en dyr tøjbutik eller en ny mere fiks mobiltelefon ligger pludselig slet ikke så fjernt. Dét er netop et af de største problemer for de, der har svært ved at styre økonomien, mener Christian Kjær. Samtidig låner vi også til andre goder i dag end før. Før tog man ofte et finansieringslån, hvis man skulle købe møbler eller på en rejse, nu låner vi i langt højere grad til forbrug - til forsødelse og forkælelse eller til at lappe huller i budgettet. - Det er som at stille slik i børnehøjde. Lån i finansierings-selskaber kan man få på meget kort tid - de behøver ikke nogen speciel kreditvurdering. Det eneste, de kræver, er, at du ikke står i RKI. Sådanne lån bruges desværre lige så ofte til at betale momsen eller betale andre kreditorer. Når renten på det nye hurtige lån er 20 procent, så er det en skrue uden ende, siger Christian Kjær. Takkebrev til RKI Selv om de fleste frygter RKI, så mener Christian Kjær, at man faktisk skal sende RKI et takkebrev, når man optages i kartoteket: - En registrering i RKI er en gave, der fortjener tak, Det er skyldnerens "antabus", der effektivt og gratis beskytter dig mod alle ågerbetonede lånetilbud. Den sparer dig for en herlig sidegevinst fra alle pantefogeders, inkassomedarbejderes og advokaters nu tomme trusler om yderligere registrering. Derfor send RKI et takkekort i dag i taknemmelighed over din blåstempling som dårlig betaler, siger Christian Kjær.