Danskerne svømmer i kontanter

En typisk dansker har 8.600 kroner i kontanter, viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Danskernes kontante beholdninger stiger hastigt, men hvorfor ved ingen. Nationalbanken har dog et par bud på udviklingen. Det skriver Berlingske. Danskerne bruger kontanter som aldrig før. Hvorfor ved ingen præcist, men Danmarks Nationalbank udsendte i går et par bud på, hvorfor omløbet af både 500-kronesedler, og de helt store 1000-kronesedler med malerne Anna og Michael Ancher et steget eksplosivt i Danmark de senere år. Også mindre sedler og mønter bruges mere end før, selv om også elektroniske betalinger med eksempelvis Dankort og kreditkort vinder hastigt frem.Mange gemmestederOmløbet af kontanter i Danmark er lige nu så stort, at det svarer til, at hver eneste dansker har 8.600 kroner liggende hjemme i skrivebordsskuffer, syltetøjskrukker, tegnebøger eller under hovedpuden. Det er endda når beholdningen af sedler og mønter i banker med videre er trukket fra, fremgår det af et notat fra Danmarks Nationalbank, »Brug af kontanter i Danmark.«