Danskerne tager hybridbilen til sig

Danmark skal sænke CO2-udslippet med 40 procent i 2020. Meget tyder på, at biltransport alligevel bliver grønnere, for de moderne CO2-venlige hybridbiler vinder indpas hos danskerne.

Make Sense
Foto fra Make Sense
1. september 2016 07:21

2016. Den grønne omstilling er i gang med letbaner i Odense og Aarhus samt byggerier med fokus på at sænke CO2-udslippet, eksempelvis med anlæggelse af flere cykelstier og genvinding af personvarme i store teatersale.

Men danskere vil gerne holde fast i vanerne og have bil, der traditionelt er en af CO2-synderne. Alligevel tyder meget på, at biltransporten bliver grønnere - og det tager danskerne egentlig godt imod.

- Danske bilister går mere og mere op i miljø. Som forbrugere er det vigtigt at sende et grønt signal, forklarer livsstilsekspert Carsten Michelsen og giver dermed forklaringen på, hvorfor hybridteknologi vinder stadigt større indpas. Samtidig peger han også på vigtigheden af, at designet på miljøvenlige biler sættes i fokus.

Salg af hybridbiler 3-doblet

Før valgte de fleste en bil, der kørte langt på literen, mens et fåtal valgte en elbil. Men hybridbilerne - der både kører på el og almindeligt brændstof - vinder hastigt frem. Det går fint i spænd med den grønne omstilling, da CO2-udledningen er lav. Faktisk er salget af hybridbiler i Danmark tredoblet i første halvår af 2016 i forhold til 2015.

En undersøgelse, som YouGov har lavet for Toyota viser, at rigtigt mange ville vælge en hybridbil, hvis de skulle vælge en miljøvenlig bil. Hvis man blot spørger danskerne til deres generelle forhold til biler, så viser der sig imidlertid noget tankevækkende.

17 procent er enige i udsagnet "Min næste bil skal være en hybridbil." Hele 32 procent er ligeledes enige i, at deres bils design skal matche deres personlige stil. Blandt andet derfor fokuseres der i disse dage rigtigt meget på moderne design, når Toyotas nyeste hybridbil, C-HR, lanceres.

Hybridbiler tankes almindeligt

- Design og image betyder enormt meget - mere end vi tror. Der er jo en grund til, at vi taler om klassikere og stilikoner. Godt design i kombination med god funktionalitet kan rykke vores adfærd. Og med en hybridbil skal man ikke ændre vaner eller adfærd. En hybridbil kører og tankes helt som sædvanlige biler. Hvis den så også er lækker, så er det nemmere for forbrugerne at træffe valget, udtaler Nikolaj Ledet, marketingchef i Toyota.

Noget tyder derfor på, at introduktionen af en hybridbil i designklæder, kan give den grønne omstilling en hjælpende hånd.

Bil i tal

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...