Fodboldlandsholdet

Danskerne udsat for hele den tyrkiske musik

Gæsterne svang dirigentstokken, da Grønkjær spillede falsk

KØBENHAVN:Det var hele den tyrkiske musik, for fuld udblæsning, det danske fodboldlandshold fik lige i ansigtet i VM-kvalifikationskampen i fodbold en hæsblæsende forestilling, der rummede drama for alle pengene. To straffespark, en udvisning og fem gule kort, samt to scoringer og nogle sublime målmandsredninger var hovedingredienserne i den 1-1 kamp, der for danskernes vedkommende foregik med ryggen mod muren det meste af tiden. Og at matchen blev lige så vanskelig, som landstræner Morten Olsen havde forudset, det skyldtes ikke kun et meget teknisk dygtigt modstanderhold, der aldrig var bange for at komme ud af forsvars-stillingerne. Det skyldtes også en dumhed af Jesper Grønkjær, der efterlod sine holdkammerater på overarbejde i en time. Det kan godt være, at Jesper Grønkjær fik det første slag, et albuedrag i nakken af Okan Buruk, men thyboen burde være rutineret nok til ikke at lade sig provokere, og at foretage en nok så harmløs tak-for-sidst handling lige for øjnene af dommeren, det tangerer ren og skær dumhed. Det kostede mange, danske ressourcer efterfølgende at dæmme op for de aggressive tyrkere, som konstant var målfarlige. Men fightervilje - og den rette portion held - reddede ikke kun Danmark det ene point. Det reddede også æren på en dag, da rollerne var byttet godt og grundigt om, og det var en spiller som Peter Skov-Jensen i målet, der strålede mest, mens generalen på midtbanen, Thomas Gravesen, blegnede uhyggeligt meget. Hvor vigtig, Gravesen er blevet for det danske spil, det så man måske netop i aftes, da det ikke fungerede. Sjældent har man set ham lave så mange afleveringsfejl. Han var tilmed tøvende, og savnede ind imellem også den gennemslagskraft, han ellers er så velkendt for i nærkampene. Av for en skævert, han leverede, men det må man tage med ophøjet ro. Han har formatet til at komme igen, og netop hans indstilling til tingene borger for, at han er, hvor han skal være, allerede i næste kamp. Forsvarsspillet var heroisk, og så fik målmand Peter Skov-Jensen ikke alene reddet mange kastanjer ud af ilden – han anbefalede i sin karrieres efterår også sig selv til en fodboldafslutning udenlands, idet der blandt andet var et par tyske klubber i Parken, med specielt øje for FC Midtjylland-keeperen. Det var svære betingelser, det danske hold havnede i, så når vi denne gang kom til at savne det flydende angrebsspil over kanterne, så var det naturligvis en følge af, at der blev spillet 10 mod 11 i den sidste time. Men alle fortjener ros for en helhjertet indsats, og så skal vi nok alle være glade for det ene point. Selv om der også var fine, danske chancer for en scoring nummer to. Tyrkerne fik i hvert fald vist, at de er eminente boldspillere. Deres hurtighed og teknik er i en klasse for sig, og selv om de også krydrede det hele med vel mange ulovligheder, så viste den her kamp, at det sandsynligvis er Tyrkiet, der bliver vor værste konkurrent til førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen. De mangler måske bare den sidste finpudsning af deres hold, inden de er helt oppe at ringe igen, som da de vandt bronze i Japan og Korea ved den seneste VM-slutrunde. Hvis nogen skulle have glemt det, så var denne skribent ude med en advarsel om, at det kunne blive både meget vanskeligt og særdeles nervepirrende i Parken mod dette, tyrkiske hold. Begivenhederne talte for sig selv. Det var i mange henseender en forrygende kamp, og der var i hvert fald ikke ro i hverken den danske eller den tyrkiske lejr på tilskuerpladserne på noget tidspunkt af kampen. Men med det salomoniske resultat, så undgik man måske også de efterspil af urolig karakter, der var nogen, som frygtede. Nu har vi, som danskere, bare en anden frygt: Returkampen i Tyrkiet 3. september næste år. Den bliver rigtig vanskelig at komme helskindet igennem, stol på det.