EMNER

Danskerne var slavehandlere

Bruxelles, onsdag Af Terkel Svensson, Ritzaus korrespondent Danskerne var slavehandlere i kolonitiden, men som kolonimagt har Danmark - i modsætning til Belgien - hverken begået massakrer på den lokale befolkning eller nedbrændt deres landsbyer, siger historikeren Ole Justesen fra Københavns Universitet. I omkring 100 år - fra 1700 til 1803 - sejlede danskerne omkring 100.000 slaver fra Guldkysten, der i dag hedder Ghana, over Atlanterhavet til sukkerplantagerne på de dansk-vestindiske øer og til andre områder i Caribien. 85.000 af slaverne blev transporteret på danske skibe, 15.000 på udenlandske skibe. I starten døde 15 procent af slaverne under sejlturen, men som årene gik, lykkedes det at halvere det antal. Derimod er det stadig omdiskuteret, hvor mange der døde, inden de kom om bord på skibene. - Slaverne repræsenterede en værdi, så danskerne passede på dem, selv om man jo ikke ligefrem kan tale om social velfærd. Men hvis du har en mand, du skal sælge, er det jo ikke særlig smart at hugge en hånd af ham, siger Ole Justesen til Ritzau. Under sin forskning er han dog stødt på materiale, der fortæller, hvordan danskerne nogle gange huggede et ben af en slave, der forsøgte at stikke af. - Men det er jo ikke noget i sammenligning med de rædsler, som man f.eks. oplevede i Congo, siger historikeren, der er ekspert i den danske kolonitid. Det var afrikanerne selv, der kom til de danske forter på Guldkysten og solgte slaver fra andre stammer. Derfor behøvede danskerne ikke at gå på jagt efter slaver, men det ville de formentlig heller ikke have været i stand til. - Vi har ikke opført os pænt, men vi har heller ikke begået noget, der ligner det, der skete i Congo. Det havde vi slet ikke magt til. Når det gik højt, har der været mellem 40 og 60 danskere på Guldkysten. Og allerhøjest 100 i kort tid. I nogle perioder var der kun to til tre danskere. For de døde som fluer, blandt andet på grund af malaria og gulsot, siger Ole Justesen. Danmark har gennem tiderne haft tre "kolde kolonier", nemlig Grønland, Island og Færøerne, og tre "varme kolonier": Guldkysten var en dansk besiddelse i næsten 200 år, fra 1658 til 1850, og her handlede danskerne slaver, guld og elfenben. Derefter britisk koloni fra 1874 til uafhængigheden under navnet Ghana i 1957. De dansk-vestindiske øer, St. Croix, St. Thomas og St. Jan, hvor Danmark især drev sukkerplantager ved brug af slaver, var danske fra starten af 1600-tallet til 1917, hvor de blev solgt til USA. Trankebar, en lille by på det sydlige Indiens østkyst, hvorfra danskerne handlede med tekstiler, var dansk fra 1616 til 1845, hvor området blev solgt til briterne.