Danskkursus endte med job

Mette Krogholm har fået uddannelse og fast job i køkkenet på Vrå Højskole.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mette Krogholm fik mod på at tage uddannelsen til ernæringsassistent efter et danskkursus for voksneFoto: Bente Poder

Mette Krogholm husker tilbage på sin skoletid som alt andet end morsom. Hun havde svært ved at følge med, og da hun stoppede i folkeskolen efter 8. klasse, var det ikke for at fortsætte med en uddannelse. - Jeg kan huske en episode i 8. klasse, hvor vi fik en bunke med kryds og tværs med hjem. Jeg kunne jo ikke forstå, hvad der stod, så jeg endte med at sætte store sorte krydser hen over siderne i stedet. Min lærer blev godt nok sur, siger Mette Krogholm. Derfor var der ikke meget selvtillid at spore i folkeskolen, og i alle årene efter troede Mette Krogholm faktisk, at hun var ordblind. Den 36-årige kvinde bor ved Poulstrup med sin mand og to børn på 11 og 13 år. Da børnene begyndte i skolen, var hun godt træt af, at hun aldrig kunne hjælpe til med lektierne. - Jeg snakkede flere gange med min mand om, at jeg burde starte på noget aftenundervisning. Det blev bare aldrig rigtig til noget, siger Mette Krogholm. Men det lavede et undervisningstilbud på Vrå Højskole om på. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave søndag