Danskpop med kant

"Missionær"

En broget flok samler sig om den syngende missionær Annika, som udgiver en godt gennemarbejdet to’er. Coverforside

En broget flok samler sig om den syngende missionær Annika, som udgiver en godt gennemarbejdet to’er. Coverforside

Er det danskpop eller dansk rock? Annika Aakjær, Vodskov-opvokset sangerinde, synger med en stemme, der svinger mellem skærebrænderinderlighed og popsødme, og dermed lykkes det ofte for hende at skaffe ørenlyd og opmærksom om de mange og personlige ord om samfundet og kærligheden og alt det der i denne håndfuld sange Hendes andet album er bedre end det første. Musikalsk er formsproget mere helstøbt og homogent. Fra den skævt vemodige "Dagens tekst" - en slags skjult opgør med den forkælede forældregeneration til den pudsige Yamaha-keyboardsbårne "Pænhed er kommet til byen" Aakjær vil nærmest det modsatte og skriver enkle og iørefaldende melodier til sine kritiske ord. Her er akustisk guitar, trommer, klaver, samples og syrede keyboards, og det er sådan et lille intimt album som langsomt vokser. Prunkløst og håndspillet som eksempelvis den smukt stilfærdige "For Tiden" om at opdage, at man lige pludselig vist er ved at blive voksen. Og der er fine billeder i titelnummeret "Missionær", der handler om, at både sexlivet og også det andet liv måske kunne byde på andet for et ungt par end missionær og det at være murstensmillionær. Det er både tænksomme og socialt bevidste sange, der hele tiden tager udgangspunkt i personlige erfaringer og iklædt et sympatisk "less is more" udtryk som fungerer rigtig godt. Eksempelvis om den usikre kærlighedssøgende pige, der finder sig i alt og får luderrygte, i "Maria Magdalene". Sunget både trist og inderligt sådan á la Linnet i Tove Ditlevsen-humør. En to’er som strutter af selvtillid og tro på egne evner. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Annika Aakjær: "Missionær" Playground Music Udkommer mandag 8. februar