Lokalpolitik

Dario Fo borgmesterkandidat i Milano

MILANO: Nobelprisvinderen, skuespilforfatteren og skuespilleren Dario Fo overvejer at stille op til borgmestervalget i Milano, oplyste hans sekretær mandag. Fo har senest skabt blæst om sin person med et satiriske skuepil om premierminister Silvio Berlusconi. Fo bor i Milano, og han har tidligere været midtpunkt for en række græsrodsinitiativer, bl.a. at skaffe frisk luft til hans smoghærgede hjemby. - Jeg ønsker også at stille op (til borgmestervalget red.), jeg kunne medvirke til at mobilisere folk og få dem til at diskutere et projekt om at skaffe vores by tilbage, har han sagt til avisen L'Unita./ritzau/Reuters